Af David Karsbøl
Det parti, som igennem de seneste 10 år har gennemlevet den største forandring, må uden tvivl være Venstre, som tidligere markedsførte sig som "Danmarks liberale parti". Da jeg meldte mig under Venstres faner, var der højt til loftet, og vi unge, entusiastiske mennesker red på en bølge af optimisme.Fremgangen i meningsmålingerne under Uffe var velfortjent, syntes vi. Ingen af de andre partier forklarede nødvendigheden af reformer, ingen bestred statens magt som Venstre og navnlig dets næstformand, Anders. Vel var der landsbytosser og landmænd, som bare ønskede landbrugsstøtte og stemte på Venstre, fordi deres familie altid havde gjort det. Men vi følte, at sådanne mennesker var en uddøende race. I stedet forekom det som om, deres andel af stemmerne gradvist blev annammet af oplyste mennesker, som oven på 70'ernes og 80'ernes hæslige bølge af kollektivisme rent faktisk kunne tænke selv, og som så et krav om større frihed, lavere skatter, og en mindre offentlig sektor som en helt naturlig forlængelse af et moderne og velfungerende samfund.
I de år var Venstre et indbydende sted, hvis man kunne tænke selv, hvis man kunne formulere sig, og hvis man havde visioner.
Lang historie kort: så kom det knebne nederlag i 1998, Anders Fogh Rasmussens "dobbelt vendekåbe med skrue" og annekteringen af den socialdemokratiske politik. Fint nok, enhver kan blive korrumperet af magten - også ham som i det politiske establishment havde vist den største forståelse for dens korrumperende effekt, nemlig Anders Fogh Rasmussen (og det er jo dét, som gør det hele så meget mere usympatisk). Hvad jeg til gengæld efterhånden slet ikke kan forstå er, at mange mennesker stadig betaler kontingent til Venstre. Er det landsbytossernes og landmændenes comeback?
Hvorfor finder man sig i, at Venstre ikke blot fører en usympatisk og kynisk stemmemaksimerende, socialdemokratisk politik, men oven i købet kvæler ethvert tilløb til selvstændig og visionær tænkning inden for partiets rækker? Tror man (hvis man virkelig er liberal) vitterlig, at det bliver bedre af, at man agerer loyal partisoldat og tropper op til vælgermøder, sætter plakater op osv.? Og dette samtidig med at ens iver gang på gang belønnes med topstyringens mundkurv! I takt med at Anders Fogh Rasmussens handlinger i stigende grad er blevet styret af stemmemaksimeringens princip, slukkes enhver moral, sømmelighedsfølelse og dømmekraft. Over for vælgerne viser Anders Fogh Rasmussen spytslikkerens krybende ærgerrighed, mens han internt træder håbefulde, liberale mennesker i hovedet med sine beskidte støvler.
Hvad tror man egentlig, at man opnår, når man stemmer på Venstre og støtter partiet moralsk og økonomisk? Lavere skatter, mere frihed, pensionsreformer, arbejdsmarkedsreformer? Hvis man virkelig tror det, er man SNOTDUM! Hvis der var nogen som helst substantielle, positive resultater af Venstres hamskifte, burde vi kunne se dem nu, syv år efter at Venstre vandt regeringsmagten på det. Der er med andre ord ingen grund til optimisme. De liberale Venstre-folks største fjende er ikke Helle Thorning-Schmidt og hendes håbløse og visionsløse program, det er deres egen lettroenhed og forvildelse. Vågn op og lad skællene falde fra jeres øjne!
Her er, hvad man kan se frem til, hvis Venstre vedblivende får magt, som de har agt: fire år mere med Pia Kjærsgaard som den egentlige statsminister! Flere og større ældrechecks! Flere forbud mod "usund" levevis! Flere indskrænkninger af den private ejendomsret! Lovmøllen i overgear! Flere arbejdsdygtige mennesker, som med statsstøttet dårskab skal ligge deres landsmænd til last! Flere gigantoverskud på de offentlige finanser, som bortødsles skånselsløst, mens skatteyderen bløder! En yderligere venstredrejning af befolkningens politiske opfattelser!
Meld jer ud og stem ikke længere på dem. Klip jeres hæk eller læs en bog. Så er I i det mindste ikke til grin for jeres egne penge (og tid).
David Karsbøl er cand. polit. og arbejder i en investeringsbank
