Af Thomas Banke
Lad mig starte med at slå to forhold fast: (1) Jeg har skrevet om dette emne før, og det har ikke just medført positive reaktioner (det havde jeg heller ikke forventet). (2) Det er ikke et indlæg, som vil overraske, eller som kan kategoriseres som værende "kontroversielt", men til gengæld baseret på en ærlig appel til alle jer, der slår jeres borgerlige/liberale folder her på siden.Min opfordring lyder som følger: "Hvis I vitterligt ønsker et mere borgerligt og liberalt Danmark med markant lavere skat, mere personlig frihed, mere privat og mindre stat osv., så skal I stoppe med at brokke jer, droppe de kuldsejlede projekter og komme op på den hvide hest og ride Venstre i en mere liberal retning, sammen med alle os andre."
Lyder det latterligt? Måske decideret provokerende? Håbløst? Eller bare som et skrift fra en ung politiker, hvis hensyn synes at være partiledelsens tarv, snarere end fremme af liberal politik? Sikkert, men ikke desto mindre har de seneste par måneder i dansk politik med al ønskelig tydelighed vist, at der kun er én vej til et mere liberalt Danmark, og det er at arbejde for det i (surprise!) Venstres organisation! Det skrev jeg i en klumme under valgkampen i efteråret 07, og nu er det helt oplagt - grundet de seneste måneders udvikling - at gentage dsynspunktet.
Men jo, det lyder næsten for oplagt. VU-formanden forsvarer - trods alt - Venstre, og lægger dele af ansvaret for manglende liberal politik over på alle de frafaldne (de der har meldt sig ud i protest), alle de vrede (de af jer der ikke længere kan finde en mening med den politiske tilværelse og derfor bare brokker jer i lyset af bedrevidenhed) og så alle de opgivende (de som ikke længere vil noget, fordi det ikke virker oplagt at kæmpe for det, man har kært). Jeg indrømmer det gerne, det lyder banalt, og jeg tager gerne imod de vrede reaktioner, der måtte følge efter nærmere læsning af det efterfølgende.
For et par uger siden foreslog Jacob Jensen (erhvervsordfører for Venstre), at det private skal kunne byde ind på langt flere opgaver, end tilfældet er i dag. Konkret pegede han på skoler, dagsinstitutioner osv. Det fik bl.a. oppositionens åndelige leder, Villy Søvndal, til at konstatere, "at Venstre nu vil sælge Danmark". Alligevel var det en enig folketingsgruppe, der roste Jacobs i øvrigt fremragende forslag. Alle andre partier, de Konservative inkl., var ikke sene til at tage afstand. Alligevel blev vores liberale profil skærpet markant med dette udspil.
For lidt længere tid siden (ca. en halvanden måneds tid), blev Søren Gade interviewet i Nyhedsavisen. "Drop pension til de rigeste", "Sænk stopskatten" og "Der findes for mange ydelser som gives til folk, der dybest set kan klare sig selv". Man skulle ikke tro, at man, disse "velfærdstider" taget i betragtning, kunne få en af regeringens topministre til at sige den slags, men ikke desto mindre stammer disse ovenud fornuftige og nødvendige synspunkter fra landets forsvarsminister, Søren Gade, i det nævnte interview. Det er ikke ofte, vi hører forsvarsministeren bevæge sig ud over sit faglige felt, men det vil vi meget gerne høre mere af. Det var endnu en skærpelse af den liberale profil.
Så er det også relevant at nævnte følgende tendenser: At Peter Christensen netop har erklæret de politiske forslag, som "blev gemt i skuffen efter valgsejren i 2001" for aktuelle igen. At der - trods alt - kun hos os er personer som Søren Pind. Og så den nye situation at en af vores EP-kandidater, Kasper Elbjørn, jo i den grad repræsenter den liberale kritiske sans i forhold til EU, som mange borgerlige/liberale har efterlyst.
Jo, det er ved at blive andre tider i Venstre. Den seneste tid har bekræftet, at vi rummer det liberale bagland. Det er her, hvor regeringsmagten i øvrigt, i al ubeskedenhed, er centreret. Det er her, der er mulighed for at skabe og fremme et mere liberalt Danmark. Men det forudsætter, at vi er flere og flere, der kæmper for det. At flere dygtige liberale lægger en indsats i organisationen og arbejder med liberal politik. Der er jo, ærlig talt, ikke den store oppositionelle trussel.
Socialdemokraterne har intet at byde på andet en splittelse, røde skoler, tvivlsomme teser, bilagsordførere og andet godtfolk. De kan kun komme frem med politiske budskaber, der baserer sig på kritik af det eksisterende. De har intet nyt og selvstændigt at byde på. SF er påbegyndt en forvandling hen imod Dansk Folkeparti. Nu kritiserer man også katolske polakker, som tager et ærligt arbejde her i landet. Så er der de Radikale, hvis folketingsgruppe primært kan sammenlignes med en brugtvognsforhandlers produkter. De er slidte, kan ikke køre så langt på literen, og kun et rigtigt godt tilbud kan få dem på banen. Enhedslisten har aldrig været mindre relevante, da vælgerne heldigvis har indskrænket partiet til at være det, vi alle er bedst tjent med - langt væk fra indflydelse og sejlende i sin egen sø.
Jeg nævner forholdene omkring oppositionen, fordi nogle af de allermest vrede liberale og borgerlige debattører er blevet besat af den vrangforestilling, at det borgerlig-liberale Danmark er bedst tjent med et par år med Helle som statsminister, for så går landet nedenom og hjem, og så kan vi komme tilbage med større styrke og redde et hidtil uset socialistisk morads med markant liberal politik. Men man må grue sig ved, at det ikke alene virker usandsynligt, men også mere uansvarligt end nogensinde, hvis oppositionen skulle opnå flertal. Det på trods af, at der mildt sagt har været en række uhensigtsmæssige sager imod regeringen i den netop afsluttede politiske sæson.
Der er heller ikke alternative borgerlig-liberale politiske organisationer at søge til. Nuvel, der er jo Liberalisterne, hvis årlige generalforsamling har ca. lige så mange deltagere som en lokal VU-forening i provinsen. Selvom sympatien for dette projekt er stor, så må man erkende, at Liberalisterne ikke har sat nogen form for dagsorden i Danmark, og det er ikke alene urealistisk, men decideret utopisk, at partiet nogensinde vil få mere en halvdelen af de nødvendige underskrifter for at stille op til folketingsvalg. Det var et godt forsøg, men den gik ikke. Det har Liberalisternes formand også på det seneste efterhånden erkendt.
Så er der Ny Alliance, som naturligvis er ved at styrke sin liberale profil, men spørgsmålet er, om organisationen kan og vil følge med? Eller om vælgerne nogensinde vil glemme partilederen, der ikke kunne forklare partiets mærkesag i direkte tv? Om der i partiets bagland i virkeligheden er så stor uenighed om denne nye linje (mange meldte sig ind, da det var et midterparti), at det alligevel kun vil være et spørgsmål om tid, før Khader og Samuelsen ser lyset og finder andre græsgange. Især Samuelsen i Venstre kunne være spændende. Jeg ved, at nogen ser Lars Seier Christensens tilgang til partiet som en åbenbaring, og der er ingen tvivl om, at han kan tilføre ethvert liberalt parti styrke og troværdighed, men det er en synkende skude, han er gået ombord i. Det virker i hvert fald ikke som om, Ny Alliance med sine tre mandater skulle være den korteste og mest effektive vej til et mere liberalt Danmark.
Min pointe er, at det ikke kan nytte noget, når man bliver så vred på Venstre, grundet den førte politik siden 2001, at man sætter sig i et hjørne og råber højt uden at foretage sig noget fornuftigt. Kom dog over til alle de dygtige (og meget liberale) unge VU'ere, liberale MF'ere, kandidater til EP osv. og hjælp os med at skærpe den liberale profil. Det er for let købt at påstå, at man er i besiddelse af den eneste liberale sandhed, og hvis der ikke er en erkendelse af det, så sætter man sig selv hen i et hjørne og surmuler.
Hjælp os i stedet med at benytte medlemsdemokratiet til at gøre det "endnu bedre". Vi får ikke et mere liberalt Danmark af, at debattører i vredesudbrud på diverse borgerlige blogs raser ud. Vi får ikke et mere liberalt Danmark af at give op og stemme blankt. Og så får vi altså heller ikke et mere liberalt Danmark af at spise "marsbarer i stride strømme" i protest mod sundhedsministeren.
Til gengæld kan vi få et mere liberalt Danmark og et mere liberalt Venstre, hvis alle talenterne og kræfterne bliver sat ind på at styrke profilen indefra. Hvis man sætter sig for at gøre en organisatorisk indsats og, på demokratisk vis, tage sin indflydelse, som det fra starten var tiltænkt med de politiske partier. Vi får et mere liberalt Danmark, når vi bakker op om folk som Jacob Jensen og Søren Pind. Vi får et mere liberalt Danmark, når det regeringsbærende parti fortsat er "Danmarks liberale parti", men det er for let at give op i bitterhedens navn.
Vi har jo også gode venner som Cepos, der kan hjælpe til. Her kan vi få de faktuelle analyser, som ligger til grund for en fornuftig politikudvikling. Vi har et flertal af ministre, vi kan påvirke. Vi har en stor folketingsgruppe og en lang række kommunalpolitikere, som kan påvirkes osv. Det er bare med at komme i gang. Inspirer dem i stedet for at gøre det let for dem at ignorere jer!
Thomas Banke er landsformand for Venstres Ungdom
