Den 13. dec. 2007
Hans Excellence Ban Ki-Moon
Generalsekretær, Forenede Nationer
New York, N.Y.
Kære hr. generalsekretær,
Ang.: FN's klimakonference der fører verden i en helt forkert retning
Det er ikke muligt at stoppe klimaændringer, et naturligt fænomen som har påvirket menneskeheden igennem alle tider. Både geologisk, arkæologisk, mundtlig og skriftlig historie bevidner de dramatiske udfordringer, som fortidens samfund blev udsat for som følge af forandringer i temperatur, nedbør, vind og andre klimatiske udsving. Vi har derfor brug for at gøre lande modstandsdygtige i forhold til hele rækkevidden af disse naturlige fænomener ved at fremme økonomisk vækst og velstandsskabelse.
De Forenede Nationers klimapanel (IPCC) har udsendt stadig mere alarmerende konklussioner om indflydelsen på klimaet af menneskeskabt kuldioxid (CO2), en ikke-forurenende gas som er essentiel for planters fotosyntese. Selvom vi forstår de beviser, som har ledt dem til at anskue CO2-udledning som skadelig, er IPCC's konklussioner helt utilstrækkelige som retfærdiggørelse for at gennemføre forslag, som udpræget vil mindske fremtidens velstand. Særligt er det ikke dokumenteret, at det er muligt at ændre det globale klima afgørende ved at reducere den menneskelige udledning af drivhusgasser. Oven i det, og fordi forsøg på at reducere udledningen vil bremse verdens udvikling, vil den nuværende FN-tilgang til CO2-reduktion sandsynligvis øge den menneskelige lidelse forårsaget af fremtidens klimaændringer, snarere end at mindske den.
IPCC's redegørelse til de politiske beslutningstagere er den mest læste IPCC-rapport blandt politikere og lægfolk, og den danner basis for det meste af politikformuleringen i forhold til klimaændringer. Alligevel er denne redegørelse udarbejdet af en relativt lille skrivegruppe og deres endelige arbejde godkendt linje for linje af regeringsrepræsentanter. Den store majoritet af bidragydere og reviewere for IPCC og de titusinder af andre videnskabsfolk, som er kvalificerede til at kommentere på disse spørgsmål er ikke indblandet i udarbejdelsen af disse dokumenter. Redegørelsen kan derfor ikke på passende vis præsenteres som et konsensus-synspunkt blandt eksperter.
I modsætning til det indtryk som gives af IPCC's redegørelse:
* Er nylige observationer af fænomener som isens tilbagetrækning, vandsstandsstigninger i havene og nye udbredelsesområder for temeparturfølsomme arter ikke bevis for unormale klimaændringer, for man har ikke vist, at nogen af disse ændringer ligger uden for de kendte normale udsving.
* Falder den gennemsnitlige temperaturforøgelse på mellem 0,1 og 0,2 grader celsius per årti, som er registreret gennem anden halvdel af det 20. århundrede, inden for de naturlige udsving af opvarming og nedkøling henover de seneste 10.000 år.
* Anerkender førende videnskabsfolk, inklussive nogle senior-repræsentanter fra IPCC, at nutidens computermodeller ikke kan forudsige klimaet. I overensstemmelse med det, og til trods for computermodellers forudsigelser af temperaturstigninger, har der globalt ikke været nogen nettoopvarmning siden 1998. At den nuværende temperaturstagnation følger efter en opvarmning i anden halvdel af det 20. århundrede er i overensstemmelse med fortsættelsen i dag af en naturlig cyklus, der løber over flere årtier eller årtusinde.
I klar modsætning til den ofte gentagne påstand om, at videnskaben om klimaændringer er "fastslået", har nyligt fremkommet peer-reviewed forskning åbnet for endnu mere tvivl om hypotesen om den farlige menneskeskabte globale opvarmning. Men fordi IPCC's arbejdsgrupper fik instruks (se http://ipcc-wg1.ucar.edu/wg1/docs/wg1_timetable_2006-08-14.pdf) om kun at tage udgangspunkt i forskning frem til maj 2005, blev disse vigtige resultater ikke inkluderet i deres rapporter - vurderingerne fra disse IPCC-rapporter er altså allerede forældede.
FN's klimakonference på Bali skal efter planen føre verden frem mod voldsomme CO2-restriktioner, og man ignorerer dermed den åbenlyse lektie fra den fejlslagne Kyoto-protokol, den kaotiske beskaffenhed af det europæiske CO2-kvotemarked og ineffektiviteten af andre omkostningstunge initiativer med et formål at bremse udledningen af CO2. Afbalancerede cost/benefit-analyser bakker ikke op om brugen af globale foranstaltninger for at bremse eller reducere energiforbruget med det formål at begrænse CO2-udledning. Oven i det er det irrationelt at bruge "forsigtighedsprincippet", eftersom mange videnskabsfolk anerkender, at både nedkøling og opvarmning er realistiske muligheder på mellemlangt sigt.
Den nuværende FN-fokus på at "bekæmpe klimaændringer", som illustreret i FN's Udviklingsprograms rapport fra den 27. nov., fjerner regeringers opmærksomhed på at tilpasse lande til truslerne om uundgåelige, naturlige klimaændringer, i hvilken form de end måtte komme. Der er brug for national og international planlægning med fokus på at hjælpe de mest sårbare borgere med at tilpasse sig de betingelser, som venter forude. Forsøg på at forhindre global opvarmning i at ske er i sidste ende nyttesløse og udgør en tragisk fejlagtig anvendelse af ressourcer, som bedre kunne anvendes på menneskehedens reelle og presserende problemer.
Med højagtelse,
[Listen med underskriverne]
Oversat fra engelsk af Ole Birk Olesen
Hans Excellence Ban Ki-Moon
Generalsekretær, Forenede Nationer
New York, N.Y.
Kære hr. generalsekretær,
Ang.: FN's klimakonference der fører verden i en helt forkert retning
Det er ikke muligt at stoppe klimaændringer, et naturligt fænomen som har påvirket menneskeheden igennem alle tider. Både geologisk, arkæologisk, mundtlig og skriftlig historie bevidner de dramatiske udfordringer, som fortidens samfund blev udsat for som følge af forandringer i temperatur, nedbør, vind og andre klimatiske udsving. Vi har derfor brug for at gøre lande modstandsdygtige i forhold til hele rækkevidden af disse naturlige fænomener ved at fremme økonomisk vækst og velstandsskabelse.
De Forenede Nationers klimapanel (IPCC) har udsendt stadig mere alarmerende konklussioner om indflydelsen på klimaet af menneskeskabt kuldioxid (CO2), en ikke-forurenende gas som er essentiel for planters fotosyntese. Selvom vi forstår de beviser, som har ledt dem til at anskue CO2-udledning som skadelig, er IPCC's konklussioner helt utilstrækkelige som retfærdiggørelse for at gennemføre forslag, som udpræget vil mindske fremtidens velstand. Særligt er det ikke dokumenteret, at det er muligt at ændre det globale klima afgørende ved at reducere den menneskelige udledning af drivhusgasser. Oven i det, og fordi forsøg på at reducere udledningen vil bremse verdens udvikling, vil den nuværende FN-tilgang til CO2-reduktion sandsynligvis øge den menneskelige lidelse forårsaget af fremtidens klimaændringer, snarere end at mindske den.
IPCC's redegørelse til de politiske beslutningstagere er den mest læste IPCC-rapport blandt politikere og lægfolk, og den danner basis for det meste af politikformuleringen i forhold til klimaændringer. Alligevel er denne redegørelse udarbejdet af en relativt lille skrivegruppe og deres endelige arbejde godkendt linje for linje af regeringsrepræsentanter. Den store majoritet af bidragydere og reviewere for IPCC og de titusinder af andre videnskabsfolk, som er kvalificerede til at kommentere på disse spørgsmål er ikke indblandet i udarbejdelsen af disse dokumenter. Redegørelsen kan derfor ikke på passende vis præsenteres som et konsensus-synspunkt blandt eksperter.
I modsætning til det indtryk som gives af IPCC's redegørelse:
* Er nylige observationer af fænomener som isens tilbagetrækning, vandsstandsstigninger i havene og nye udbredelsesområder for temeparturfølsomme arter ikke bevis for unormale klimaændringer, for man har ikke vist, at nogen af disse ændringer ligger uden for de kendte normale udsving.
* Falder den gennemsnitlige temperaturforøgelse på mellem 0,1 og 0,2 grader celsius per årti, som er registreret gennem anden halvdel af det 20. århundrede, inden for de naturlige udsving af opvarming og nedkøling henover de seneste 10.000 år.
* Anerkender førende videnskabsfolk, inklussive nogle senior-repræsentanter fra IPCC, at nutidens computermodeller ikke kan forudsige klimaet. I overensstemmelse med det, og til trods for computermodellers forudsigelser af temperaturstigninger, har der globalt ikke været nogen nettoopvarmning siden 1998. At den nuværende temperaturstagnation følger efter en opvarmning i anden halvdel af det 20. århundrede er i overensstemmelse med fortsættelsen i dag af en naturlig cyklus, der løber over flere årtier eller årtusinde.
I klar modsætning til den ofte gentagne påstand om, at videnskaben om klimaændringer er "fastslået", har nyligt fremkommet peer-reviewed forskning åbnet for endnu mere tvivl om hypotesen om den farlige menneskeskabte globale opvarmning. Men fordi IPCC's arbejdsgrupper fik instruks (se http://ipcc-wg1.ucar.edu/wg1/docs/wg1_timetable_2006-08-14.pdf) om kun at tage udgangspunkt i forskning frem til maj 2005, blev disse vigtige resultater ikke inkluderet i deres rapporter - vurderingerne fra disse IPCC-rapporter er altså allerede forældede.
FN's klimakonference på Bali skal efter planen føre verden frem mod voldsomme CO2-restriktioner, og man ignorerer dermed den åbenlyse lektie fra den fejlslagne Kyoto-protokol, den kaotiske beskaffenhed af det europæiske CO2-kvotemarked og ineffektiviteten af andre omkostningstunge initiativer med et formål at bremse udledningen af CO2. Afbalancerede cost/benefit-analyser bakker ikke op om brugen af globale foranstaltninger for at bremse eller reducere energiforbruget med det formål at begrænse CO2-udledning. Oven i det er det irrationelt at bruge "forsigtighedsprincippet", eftersom mange videnskabsfolk anerkender, at både nedkøling og opvarmning er realistiske muligheder på mellemlangt sigt.
Den nuværende FN-fokus på at "bekæmpe klimaændringer", som illustreret i FN's Udviklingsprograms rapport fra den 27. nov., fjerner regeringers opmærksomhed på at tilpasse lande til truslerne om uundgåelige, naturlige klimaændringer, i hvilken form de end måtte komme. Der er brug for national og international planlægning med fokus på at hjælpe de mest sårbare borgere med at tilpasse sig de betingelser, som venter forude. Forsøg på at forhindre global opvarmning i at ske er i sidste ende nyttesløse og udgør en tragisk fejlagtig anvendelse af ressourcer, som bedre kunne anvendes på menneskehedens reelle og presserende problemer.
Med højagtelse,
[Listen med underskriverne]
Oversat fra engelsk af Ole Birk Olesen
