Af Thomas Ladegaard
De fleste danskere lever fint med vores konstitutionelle monarki. For mange er Kongehuset vel en sært ulogisk størrelse i en nation, der bryster sig af sit demokratiske sindelag og sender danske unge mænd og kvinder ud i verden for at kæmpe for frihed og demokrati. Men dronningen gør det så godt, og de små prinser og prinsesser er jo søde.Vi danskere er pragmatisk indstillede mennesker, og derfor lever vi fint med de kongelige, som heldigvis opfylder deres del af aftalen og betaler tilbage i form af masser af bryllupper, fødsler og skilsmisser.
Den 7. juni bliver dette skattebetalte teater så forvandlet til en Monty Python-sketch af en afstemning om Tronfølgeloven. Stemmer man ja, mener man, at førstefødte bør have en særstilling frem for yngre søskende. Og stemmer man nej, mener man, at drenge bør have en særstilling frem for piger.
Her har Rune Kristensen og KU en tvingende god pointe. Kongehusets særkende er jo netop særstilling. I modsætning til alle andre borgere i dette samfund, gælder der netop for dem en særstilling. De er ikke på valg, de står ikke til regnskab for hverken vælgere eller dommere, og de har ikke på nogen måde kvalificeret sig til et privilegeret liv på skatteydernes regning. Deres særstilling gives alene ved fødslen. At blande ligestilling ind i dét billede er mildest talt selvmodsigende.
Sketchen fortsætter dog ufortrødent. Senest har Statsministeriet meldt sig på banen med en millionkampagne, der instruerer danskerne i, hvad de skal stemme den 7. juni. En fremgangsmåde man bedst kender fra totalitære stater. Tænk hvad der var sket, hvis Statsministeriet havde lavet en lignende kampagne op til en folkeafstemning om EU!
Lykkeligvis fortsætter kampagnen det helt surrealistiske spor for hele afstemningen. I de stort opsatte avisannoncer står der om Tronfølgeloven, at "den er jo også fra 1953". Er Grundloven ikke også fra 1953? Hvorfor skal den så ikke til afstemning?
Det er simpelthen djævelsk godt skruet sammen af folkene bag kampagnen. De har muntret sig for millioner og på en aldeles subtil måde udstillet, hvor meningsløs og inderligt selvmodsigende hele afstemningen er.
Det eneste svar på denne nedladende og uværdige afstemning er at stemme blankt og forhåbentlig udstille en markant forskel i stemmeprocenten fra EP-valget i forhold til folkeafstemningen. Håbet må være, at det kan bane vej mod en helt nødvendig og livgivende debat om den Grundlov, der som bekendt også er fra 1953.
Men formentlig bliver dette den eneste gang i vores levetid, at Kongehuset kommer på stemmesedlen. Folkeafstemningen er således en unik mulighed for at sende et utvetydigt signal om, at det trods alt ikke er alle undersåtter, der klapper i deres små hænder over et system, hvor samfundets øverste poster går i arv.
Det er retfærdigvis ikke monarkiet som institution, der er på stemmesedlen den 7. juni. Men afstemningens surrealistiske indhold og den statsfinansierede instruktion til vælgerne har med stor pædagogisk sans demonstreret, hvor meningsløst monarkiet er. Det her kunne således være en anledning til at diskutere, hvad vi egentlig skal med Kongehuset, og om der måske fandtes mere demokratiske alternativer.
Men sådan går det helt sikkert ikke. Enhver anfægtelse af denne åbenlyst uretfærdige samfundsmodel skydes altid ned som en barnlig tvangstanke, kun meget liberale sjæle eller den yderste venstrefløj går op i.
Derfor er der ikke andet for, end at blive i det barnlige spor og træde indenfor i den Monty Python-sketch, der opføres den 7. juni. Lad os forvandle det til en happening:
Skriv "Leve republikken" henover stemmesedlen. Tag derefter et billede af det i stemmeboksen med din mobiltelefon og post det på nettet (gerne via Twitter til @thomasladegaard). Lad os med små midler gøre bare den lille forskel.
Afstemningen er uværdig og unødvendig. Den tjener kun til at hive folk af huse til EP-valget, samtidig med at enhver diskussion om vores fælles samfundskontrakt udskydes i det uendelige. Den fortjener ikke bedre, end at vi viser vores foragt for kampagnen og dens meningsløse og antikverede indhold med et stort og rungende "Leve republikken".
Thomas Ladegaard er forfatter og partner i LADEGAARD A/S. Han har skrevet bøgerne Mordet på JFK 40 år efter og Bolsjedrenge og jernhårde ladies, og han twitter på twitter.com/thomasladegard
