Når religionen besejrer videnskaben er sandheden første offer

Af Klaus KjellerupKære Jesper Schou Hansen, I dit angreb på min klumme 30

Slettet Bruger,

20/10/2008

Af Klaus Kjellerup

Kære Jesper Schou Hansen,

I dit angrebmin klumme 30. september benytter du dig af anti-tobaksbevægelsens sidste argument, når videnskabsfolkene modsiger det hellige dogme - at passiv røg dræber ikke-rygerne - så råber I: "De er købt af djævelen selv - tobaksindustrien ... !"

Bortset fra, at det hverken er ulovligt eller umoralsk at modtage honorar fra en privat virksomhed, så kan jeg ikke lade være med at tænke: Minder den argumentationsform ikke lidt om middelalderens præster, der anklagede datidens videnskabsfolk for at stå i ledtog med Satan, når de ikke ville sige, at jorden var flad?

Idag ved de fleste folk godt, at magtmenneskers ord kan købes for penge - men hvorfor forstår I til gengæld ikke, at der findes folk ude i virkeligheden, hvis meninger og udtalelser ikke kan købes for penge? Ved I ikke, at der findes videnskabsfolk, der arbejder hårdt og samvittighedsfuldt hele livet på at finde sandheden om et bestemt emne - folk, for hvem det er ligegyldigt, hvor pengene til deres research kommer fra - så længe der er enighed om betingelsen: "No strings attatched"?

Der findes stadig uafhængige forskere, omend de efterhånden er få. Når de efter mange års research kommer frem til resultater, der rykker ved den faste opfattelse af verdens tilstand, så offentliggør de deres resultater koldt. De ruller ikke om på ryggen for at tækkes store pengekasser. De underkaster sig ikke religiøse dogmer, som bliver dikteret ovenfra af nutidens præsteskab: Public Health. De holder fast i deres resultater, selv om hæren af hellige fanatikere og deres lemminger tromler frem mod dem i medierne med hysteri og absurde påstande.

Som nu fx. påstanden, at passiv røg dræber 2.000 om året i DK - som du og Kræftens Bekæmpelse hævder. Det har I intet belæg for at sige - for der er ingen, der ved det. Der er langt større sandsynlighed for, at ingen nogensinde er døde af passiv røg i DK.

Jeg siger ikke, at passiv røg er 100% harmløst, hvis man udsættes for massive mængder døgnet rundt hele sit liv. Intet er helt uskadeligt, hvis man får for meget af det - heller ikke vandet i vandhanen. Men der er en grænse, og under den grænse er risikoen ubetydelig. Grænsen ligger imidlertid langt over, hvad man kan nå at blive udsat for på en arbejdsplads, hvor rygning er tilladt. Man kan i et "normalt" arbejdsliv ikke nå at indtage mere passiv røg, end hvad der svarer til at ryge 8-10 cigaretter om året - bartendere kan risikere 3-4 gange mere. Dér ligger niveauet.
Samfundet har med andre ord reageret temmelig hysterisk på en ret harmløs kilde til irritation ved at indføre et generelt forbud imod røg på private arbejdspladser og serveringssteder. Hvordan kunne det nu gå til? Jo, det begyndte som alle andre kulturelle og religiøse trends i USA:

Teorien at tobaksrøg dræber ikke-rygere er opfundet i 70'erne af anti-tobaksbevægelsen, som består af mange af miljøbevægelsens gamle 68'ere fra universiteterne i Californien. Efter mange års lobby-arbejde har bevægelsen idag fået stor magt i de politiske korridorer i USA. Dens åndelige leder, Dr. Stanton Glantz er fx. redaktør af Surgeon General's (US-sundhedsstyrelsens) rapporter om tobak, og sidder på store offentlige penge til anti-tobaksformål, som regeringen har tvunget tobaksindustrien til at betale. Bevægelsen har næsten religiøs karakter: Dr Glantz og hans disciple hader tobaksrøg - og de hader tobaksindustrien, som de mener er selve djævelen. Deres store våde drøm er paradiset: Den tobaksfrie verden - som de mener, de har krav på, også i medier og på film.

Metoden til at opnå dette verdensherredømme er: Politisk pres for røgforbud - og det har de kæmpet intenst for siden 70'erne. De fik imidlertid først succes med forbudene, da de begyndte den monotone gentagelse af dogmet: "Passiv røg dræber" i medierne - og denne påstand har sammen med anti-tobaksbevægelsen spredt sig som en gift dybt ind i alverdens sundhedsvæsener, inkl. WHO. Der stilles officielt ikke længere spørgsmål ved påstanden - den er blevet et religiøst dogme. Ligesom påstanden "Jorden er flad" for nogle århundreder siden.

Fakta er, at alle "real-life" videnskabelige undersøgelser til dato viser nul risiko ved passiv røg. Allerede i 70'erne stod det også klart, at selv store røgmængder ikke kunne fremprovokere kræft i mus og rotter. Men herefter kastede anti-tobaksbevægelsen sig over epidemiologien - de nemt manipulérbare statistiske spørge-undersøgelser - i forsøget på at bevise statistisk sammenfald mellem passiv røg og ryger-sygdomme. Og i løbet af 15 år lykkedes det bevægelsen at frembringe ca. 100 undersøgelser, der i gennemsnit viste en lille øget statistisk risiko på nogle få procent.

De største statistiske undersøgelser viste imidlertid "no risk", og en del viste ligefrem gavnlig effekt af passiv røg, men forskerne bag disse undersøgelser fik kærligheden at føle fra anti-tobakslobbyen. Mange blev angrebet personligt - de "forkerte" resultater blev gemt væk, afskrevet, hånet og fjernet fra WHO's, EPA's (US-miljøstyrelsen) og Surgeon General's rapporter, som anti-tobakslobbyen kontrollerer. Det blev hurtigt klart, at der var "strings attatched" på dette område: Formålet var nemlig at vise offentligheden, at der var dødsrisiko ved passiv røg. Ellers ville ingen jo acceptere rygeforbud.

* Epidemiologen Dr. Geoffrey Kabat har mærket dette pres på sin egen krop. I bogen: "Hyping Health Risks" beskriver han, hvordan anti-tobakslobbyen i årevis har presset seriøse forskere til at levere resultater, der viser overdreven risiko ved passiv røg. Han skriver: "Alle videnskabsfolk ved, at risikoen - selv ved kronisk udsættelse for passiv røg - er meget tæt på nul. Men det var ikke anti-tobakslobbyens hensigt, at forskerne skulle finde den reelle risiko ved passiv røg. De skulle levere resultater, der kunne bruges af lobbyen til at advokere for ryge-restriktioner."

Og det var der så en del forskere der gjorde. Nogen frivilligt - af frygt for ikke at være med i klubben, når der skulle uddeles nye bevillinger - andre under pres. Nogen "torturerede" deres tal til det yderste. Andre undersøgelser blev kasserede. Kun de "rigtige" epidemiologiske undersøgelser kom med i de officielle sundhedsrapporter - og de udgør idag det "videnskabelige" grundlag for de mange rygeforbud i verden.

* En anden kritisk epidemiolog er professor James Enstrom, som blev udsat for en personlig smæde-kampagne og truet på karrieren af lobbyen, fordi han nægtede at trække sit livsværk tilbage - nemlig verdens største og grundigste statistiske undersøgelse af passiv røg - den nu berømte 40 års "overvågning" af 118.000 amerikanere. Resultatet var nemlig: "No risk", omend Enstrom ikke helt kunne udelukke en lille effekt af kronisk udsættelse for passiv røg gennem et helt liv - som du korrekt bemærker. Enstrom er også beskyldt for at være købt af tobaksindustrien. Læs Enstroms historie om American Cancer Societys (og regeringens!) angreb på ham. Det er en gyser.

* En tredie kritiker er Professor Emeritus Melvin First, Harvard School of Public Health, som i en stor "real-life" undersøgelse for en lungeforening målte passiv røg på barer og restauranter i USA i 70'erne, hvor passiv røg var udbredt. Tallene viste, at ikke-rygere udsættes for 0,004 cigaret i timen, når de opholder sig på offentlige, tilrøgede serveringssteder. Det svarer til 11 cigaretter årligt, hvis man står i røg 8 timer i døgnet, som en bartender. I et debatindlæg i Wall Street Journal i 2003 skrev Melvin First, at undersøgelsen blev kasseret af lungeforeningen, fordi den ikke viste det "rigtige" resultat. Han siger: "Other peoples smoke is not going to kill you" (nederst på side 13).

* En fjerde kritiker er toksikologen Robert Nilsson, som du nu kalder "berygtet" og "betalt af tobaks-industrien". Robert Nilsson er til din orientering senior professor i biokemi på Stockholms Universitet og har igennem en livslang karriere været den svenske stats førende rådgiver i offentlige græseværdier for kemiske stoffer. Nilsson siger, at risikoen ved passiv røg ligger "mindst et niveau under" niveauet for de mindste risici, samfundet hidtil har lavet grænseværdier for.

Nilsson har i bogen "What risk?" (side 101) lavet denne pudsige sammenligning: Man indånder en lige så stor mængde kræftfremkaldende giftstoffer ved to timers ophold i røgen fra et almindeligt restaurationskøkken, som man indånder ved 300 timers ophold i en tilrøget bar. Det er også den samme mængde, man får i kroppen, når man spiser 1 (én) grillet pølse. Nilsson kalder risikoen ved passiv røg: "Ubetydelig" - og rygeforbudene for: "Ekstremistisk lovgivning".

* En femte kritiker er kemikeren Roger Jenkins, som også blev beskyldt for at være tobaks-industriens mand af anti-tobakslobbyen. Jenkins ledede i 90-erne en stor "real-life" undersøgelse i 16 byer i USA, hvor 1.600 ikke-rygere blev udstyret med røg-målere. Målerne blev analyserede igennem en længere periode fra dag til dag og viste, at de ikke-rygere, der var udsatte for den største mængde passiv røg, indåndede det, der svarer til rygning af 8-10 cigaretter årligt. Jenkins viste også, at folks indtagelse af passiv røg på arbejdspladser og serveringssteder generelt er lille i forhold til den mængde der indtages i private hjem (side 11).

* Den samme type "real life"-undersøgelse er lavet i Europa i 2001 af den engelske luftkvalitets-ekspert Keith Phillips, som kom frem til samme resultat: Ikke-rygere, der både er udsat for røg på arbejdspladsen og i hjemmet, indånder højst hvad der svarer til rygning af 13 cigaretter årligt. En ryger indtager til din orientering 8.000 cigaretter årligt.

Der er flere uafhængige forskere, der er kommet frem til tilsvarende resultater - de er alle blevet personlig angrebet og hængt ud af anti-tobakslobbyen for at være "købt af tobaksindustrien". Men det er ikke noget argument imod deres resultater - det er kun et tegn på, at disse forskere modsiger anti-tobakslobbyens dogme: At passiv røg er livsfarligt. Deres resultater underminerer den lovgivning, som rygeforbudene i USA og Europa bygger på.

Jeg forstår udmærket, at du stritter imod disse kendsgerninger. For det er et problem, at dine partifæller har gennemført en lov, der har til formål at beskytte danskerne imod en sundhedsfare, der dybest set ikke eksisterer.

Det er sket, fordi I ikke længere tror på videnskaben, men på en religiøs bevægelse og dens hellige skrifter - fx. rapporterne fra WHO, Surgeon General i USA eller den danske udgave: "Hvidbog om Passiv Rygning" - som alle har følgende tilfælles:
  1. De hviler på stort set de samme håndplukkede statistiske tal og konklusioner, fabrikeret af anti-tobakslobbyen.
  2. De har udeladt alle undersøgelser, der viser "no risk" (herunder dem nævnt i denne artikel).
  3. De rummer alle de samme religiøse påstande om store antal dødsfald, forårsaget af passiv røg - som ikke er andet end en relativ harmløs kilde til irritation i samfundet.
Befolkningen ved godt, at man ofte ikke kan stole på politikeres udtalelser. Det er gammel viden. Men det er nyt, at man ikke længere kan stole på myndighedernes officielle sundhedsrapporter.

For at citere en sidste kritiker - tidl. direktør i National Cancer Institute, Dr. Gio Batta Gori i hans kritik af Surgeon General's rapport fra 2006:

"Er det tilrådeligt, at et oplyst og rationelt samfund lovgiver med hårde forbud, bare fordi et epidemiologisk præsteskab siger, at de tror, at passiv røg udgør en sundhedsrisiko - uden et eneste videnskabeligt bevis for påstanden? Det er aldrig for sent at sige det: Kejseren ikke har noget tøj på ... "

Klaus Kjellerup er musiker og røg-researcher i "Den gule negl"

Kilde: