Non-science, klimadebatten og sprækker i isen

Af Jakob LignellDer er ting vi ikke må tale om

Slettet Bruger,

06/01/2009

Af Jakob Lignell

Der er ting vi ikke må tale om. Ræsonnementer vi ikke efterprøver videnskabeligt, fordi svarene måske ikke stemmer overens med den virkelighedsopfattelse, vi helliger os til. Og Gud hjælpe dem, der alligevel forsøger sig. Dårerne, der sætter sig op imod konsensus, bekæmpes med alle midler. I gamle dage risikerede man liv og lemmer ved at sige, at jorden var rund, og selvom kirkens magt er blevet mindre, hugger pøblen stadig hovederne af dem, der sætter sig op imod konsensus.

Mange vil måske mene, at videnskaben efter Karl Popper ikke lider under religiøse dogmer, idet videnskab er skarpt defineret. Men hvordan er det nu eksempelvis med IQ. Er der gennemsnitlig forskel mellem mænd og kvinder - eller endnu værre: mellem etniske grupper?

Et andet eksempel er klimadebatten. Konsensus er klar. Det hele går ad helvede til. FN's klimapanel er enigt. Klimaet ændrer sig til det værre, og ændringerne er menneskeskabte, forårsaget af et massivt CO2-udslip i atmosfæren. Løsningen er massive investeringer i grøn teknologi og en accept af reduktion i individuel velstand og dermed levestandard. Verden er blevet enig, og al tale om eksempelvis solvinde som sky-katalysatorer og dermed en naturlig forklaring på klimaændringerne skubbes til side, som non-science. Millioner af fluer over en lort, kan ikke tage fejl!

Klimaet er højest på dagsordene og we want change, we can believe in. Ændringerne skal komme på klimatopmødet i København, hvor verdens ledere skal sætte sig sammen og blive enige om en heltemodig investeringsplan. Konferencen skal huskes som den dag, verden stod skulder ved skulder og sagde til vandstanden - hertil og ikke længere. Yes we can.

Konsensus er total, for vi inviterer ikke en dåre á la Lomborg. Hans slags er i mindretal og må forstå, at de er nogle uvidenskabelige skvat. Man har jo ikke investeret milliarder i klimamodeller for sjov. Modellerne kan godt nok ikke rigtig forudsige noget, men de er jo det bedste, vi har, og de rigtige videnskabsmænd sværmer om dem i en sådan grad, at Dansk Folkeparti per refleks begynder at finde projektet elitært og derfor mistænkeligt. Dårer!

Men noget og mere end bare Dansk Folkeparti indikerer, at Atlas ryster, konsus udfordres, og at isen - måske - er for tynd til at bære argumenterne for menneskeskabte klimaforandringer.

650 fremtrædende internationale videnskabsfolk har i en rapport til det amerikanske senat udtrykt skepsis over menneskeskabte klimaændringer. Nobelpris-modtager i fysik Ivar Giaever citeres eksempelvis for: "I am a skeptic ... Global warming has become a new religion."

Spørgsmålet må så være, hvor mange der skal ofres på bålet for denne religion? Er pøblen klar til at afsige sig de falske guder, og er det for meget at håbe på, at Al går?

Jakob Lignell er økonom

Kilde: