Af Finn Ziegler
Fredag den 5. december blev der festet i amerikanske byer. Mere end sædvanligt. Det var nemlig 75 år siden, at delstaten Utah som stat nummer 36 ratificerede et tillæg til forfatningen, som ophævede det føderale forbud mod fremstilling og salg af alkohol.Forbuddet, "the Prohibition", blev indført 13 år tidligere, og forbudstiden varede altså fra 1920 til 1933. I tiden før 1920 havde mange delstater dog gennemført lovgivning, som enten forbød eller begrænsede salget af drikkevarer med alkohol.
Forbuddet blev indført efter en lang og massiv kampagne gennemført af blandt andre Kristne Kvinders Afholdsbevægelse og en konservativ bevægelse med rødder i protestantiske kirker under navnet Anti-Saloon League (de havde vist glemt alt om brylluppet i Kanaan). Budskaberne var blandt andet, at bryggeriindustrien tjente kæmpemæssige summer på bekostning af forarmede arbejdere, at alkohol forårsagede alskens ulykker, herunder sygdom og dødsfald, og at alkohol undergravede familierne. De forsøgte at fremstille et billede af far, som sidder nede på kroen og drikker lønnen op, mens mor og børnene sulter og må forlade hus og hjem.
I tiden under og efter 1. Verdenskrig blev krigen mod tyskerne sågar inddraget for at opnå tilslutning hos amerikanerne for et totalt forbud. Tyskere blev fremstillet som fæle og drikfældige. Og ondskaben skulle fordrives med forbud. Man spillede det patriotiske kort og spurgte retorisk amerikanerne om det moralske valg ikke var (kollektiv) afholdenhed, når nu heltene døde på slagmarken i Europa for nationens skyld. Efter flere forsøg og et veto fra præsident Wilson, fik afholdsbevægelsen opbakning til en ændring af grundloven, som trådte i kraft i 1920.
Forbuddet var de gode hensigters politik. Politikerne ville fjerne "alkohol-relaterede" ulykker, sygdom og dødsfald, sikre familiernes forsørgelse og arbejdskraftens produktivitet. Men som vi har set så ofte før (og siden), er der en dårlig sammenhæng mellem virkeligheden og politikernes forestillinger om den. Politikerne kan derfor ikke forudse utilsigtede konsekvenser af deres indgreb og forbud.
Og forbuddet havde naturligvis en lang række utilsigtede konsekvenser. I den første tid efter at forbuddet trådte i kraft, faldt alkoholforbruget. Der var knaphed på drikkevarer med alkohol. Prisen på øl, vin og spiritus skød i vejret på det sorte marked. Men efterhånden blev der grundlagt en industri i underverdenen, som forsynede det sorte marked. Smugleriet tog også til. Forbudstiden var gyldne tider for den organiserede kriminalitet, som blomstrede op. Korruption og bestikkelse af politi, toldere og embedsmænd tog til. Smuglere og producenter tjente store formuer på den illegale handel. Besiddelse og indtagelse af alkohol var ikke strafbart, det var primært de "onde" bagmænd, der skulle rammes. Der skød mange små smugkroer op, som vi eksempelvis kender fra storfilmen Once Upon a Time in America.
Forbuddet havde ikke den gavnlige effekt på amerikanernes sundhed, som var tilsigtet. Alkoholforbruget faldt som nævnt i de første par år, men sidenhen steg det, og i 1933 var det større end før forbudstiden. Forbuddet medførte et skifte i forbrugsmønstret fra øl og vin til sprit. Koncentreret alkohol er alt andet lige lettere at smugle, og prisen på det sorte marked på sprit steg mindre end prisen på øl og vin. Den illegalt fremstillede alkohol var af svingende kvalitet og styrke, hvilket sikkert også var en hovedårsag til, at antallet af dødsfald pga. alkoholforgiftning steg til det firedobbelte.
Intet tyder på, at familierne blev bedre stillet under forbudstiden. Tværtimod. En større del af husholdningsbudgettet gik til alkoholiske drikkevarer. Det skyldtes de stigende priser. Der er heller intet, som tyder på, at færre unge begyndte at drikke. De høje priser på det sorte marked gjorde det yderst attraktivt at tiltrække nye kunder. Og det at alkohol var forbudt, gjorde det nok heller ikke mindre smart blandt unge. Konsekvensen var flere og ikke færre brugere af alkohol i USA under forbuddet.
En positiv effekt havde forbuddet dog. Under forbudstiden blev der opfundet en lang række cocktails. Det var en nem måde at skjule alkohol på i tilfælde af politirazzia.
For samfundet som helhed havde forbuddet altså massive omkostninger. Flere drab, flere selvmord, mere sygdom, mere druk, realindkomstnedgang for familierne, organiseret kriminalitet, nyrige smuglerfamilier (blandt andet Kennedy-klanen), ekstraudgifter til politi og toldvæsen, indskrænkninger i borgernes frihedsrettigheder etc.
Ingen har beskrevet konsekvenserne af forbuddet bedre end H.L. Mencken: "There is not less drunkenness in the Republic, but more. There is not less crime, but more. There is not less insanity, but more. The cost of government is not smaller, but vastly greater. Respect for law has not increased, but diminished."
Forbuddet var et mislykket eksperiment med samfundshersen. Så det var med god grund, at amerikanerne i fredags fejrede forbuddets ophævelse.
Her i Danmark bør vi også tage ved lære af det mislykkede eksperiment med forbud mod alkohol. Læren er, at politiske indgreb og forbud har utilsigtede konsekvenser, og at forbud sjældent virker efter hensigten.
Vi kan se det med forbuddet mod narko. Det berører en mindre del af befolkningen, men det har stort set de samme utilsigtede og negative konsekvenser for narkomaner og samfund. Forbuddet giver gangstere mulighed for at smugle og score kassen på narko. Det styrker den organiserede kriminalitet og presser narkomaner ud i kriminalitet og prostitution. Vi ser også i dag, at narkobagmænd forsøger at lokke unge ud i misbrug gennem aggressiv markedsføring, der når helt ud på skoler. Forbuddet medfører også korruption, dødsfald blandt narkomaner og fattigdom blandt misbrugere.
Men også andre typer af forbud vil have utilsigtede konsekvenser. Det kunne være forbud mod prostitution, som nogle politikere går og overvejer for tiden. Men det ville også gælde for forbud mod eksempelvis spil, tobak, aborter, porno og Foie Gras. Forbyd det og det går i undergrunden.
Forbud bliver altid indført ud fra gode hensigter (og formentlig populisme), men forbud har utilsigtede konsekvenser, som sjældent står mål med gevinsterne. Forbudstiden viser dette. Så fri os for forbuddene.
Finn Ziegler er public affairs-chef
