Af Søren Højbjerg
I en dugfrisk bog fortæller en førende amerikansk epidemiolog, Geoffrey C. Kabat, om tidens brug af epidemiologi til at fabrikere helbredspanikker. Ideen med disse helbredspanikker er tilsyneladende at inducere frygt og overtro i masserne. Frygten og overtroen skal 'beskytte' de enfoldige masser imod, hvad en selvudnævnt, bedrevidende elite anser for 'forkert'. I fire konkrete tilfælde forklarer Kabat, hvordan en helbredspanik er blevet konstrueret. Det ene af tilfældene drejer sig om passiv rygning-svindlen.Forsøget på at politisere begrebet passiv rygning begyndte i 1970'erne. De første forsøg gik ud på at bruge hård videnskab til at måle det reele optag fra tobaksrøg. Disse forsøg afslørede, at passiv rygning umuligt kunne udgøre noget toksikologisk problem, undtagen i helt specielle tilfælde.
Men ideen fængede hos anti ryge-fanatikere. I stedet for at bruge hård videnskab, gik de over til at bruge epidemiologi. Epidemiologi er fællesbetegnelsen for en række statistiske metoder. Som det vil være enhver bekendt, er statistikker egnede til at lave svindel med.
Gennembruddet for passiv rygning-svindlen kom fra USA. I 1992 klassificerede den føderale myndighed EPA passiv rygning som 'kræftfremkaldende'. EPA havde fabrikeret noget videnskab, som skulle ophøje passiv rygning-svindlen til 'fakta'. Et panel af epidemiologer var indkaldt. Det var tydeligt, at der var tale om politiseret videnskab. Passiv rygning-svindlen skulle bruges til at fremme rygeforbud. Hensigten var at tvinge folk til at holde op med at ryge ved at reducere det antal steder, hvor man kunne ryge.
I dag har passiv rygning-svindlen bredt sig til en lang række lande. Passiv rygning-svindlen er blevet global.
I sin bog redegør Kabat for en anden kræftsvindel. Mange vil nok kunne huske den. Det drejer sig om elektricitetskræften. Den huserede i medierne i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Elektricitetskræften blev fabrikeret efter de samme principper som passiv rygning-svindlen. Ved hjælp af skævvredne statistikker kunne en gruppe aktivistiske 'forskere' piske en bølge af panik op. En skandalehungrende presse fodrede panikken. Bekymrede husejere optrådte i nyhedsudsendelser og forlangte, at elmaster skulle fjernes. Der var endda mennesker, der hævdede, at de var allergiske overfor elektricitet.
Jeg husker sagen af faglige grunde. Som stærkstrømsingeniør var jeg overordentlig skeptisk overfor elektricitetskræften. Hvis jeg udtalte mig til venner og bekendte om det, blev jeg straks skudt i skoene, at jeg var 'ufølsom'. Jeg kunne ikke være 'neutral', for jeg var jo stærkstrømsingeniør. Jeg var hensynsløs 'teknokrat'. Disse karakterangreb følger typisk i kølvandet på svindel-videnskab.
Men elektricitetskræften løb ud i sandet, efter at have huseret i nogle år.
Det er på tide, at passiv rygning-svindlen bliver afsløret for offentligheden. I tusindvis af værtshusejere og restauratører verden over har drejet nøglen om. De er gået konkurs på grund af rygeforbud. Deres rygende kunder bliver hjemme. Alene i England har 1.400 pubejere lukket og slukket i 2007 på grund af det rygeforbud, som passiv rygning-svindlen har iværksat. På globalt plan må det være i hundredetusindvis af mennesker, der er gået den økonomiske ruin i møde for at behage anti ryge aktivister, som tydeligvis er gået over gevind.
Millioner af uskyldige mennesker er blevet induceret med en grundløs frygt. Hver dag udfører de forskellige ritualer på grund af eftergivenhed overfor passiv rygning-svindlen. Rygere går udenfor for at ryge. Ikke rygere går frygtsomt rundt i den tro, at de kan få lungekræft af at lugte til tobaksrøg. Så galt gik det ikke med elektricitetskræften. Hvorfor skal passiv rygning-svindlen have lov til at fortsætte sin destruktive kurs?
Søren Højbjerg er talsmand for Danmarks Rygerforening
