Af Edith Thingstrup
Edith Thingstrup er cand. theol.En god tommefingerregel i politik lyder: Man skal aldrig tro på sin egen propaganda. Hvis først man gør det, er man for alvor ilde stedt. Desværre er det sket for Venstres ledelse. Anders Fogh Rasmussen har igen og igen gentaget budskaber såsom:
1. Venstre vandt valget i 2001, fordi vi ikke talte om skat og offentlige udgifter.
2. Vi skræmmer vælgerne væk ved at tale om skattelettelser.
3. Venstre og Dansk Folkeparti har et værdifællesskab.
4. Aldrig har nogen regering gennemført så megen liberal politik i de sidste 50 år.
5. Der er ikke noget råderum til skattelettelser.
6. Det vigtigste er kulturkampen, ikke hvilke lovforslag man fremsætter i Folketinget.
7. Det vigtigste er at fastholde magten for at kunne trække Danmark i en mere liberal retning.
8. De borgerlige vælgere har ikke noget andet sted at gå hen.
Dette er blot et pluk af de mange påstande, jeg har hørt fra Fogh og Hjort gennem tidens løb. Sandheden er en anden. Og fordi Fogh og Hjort har gentaget deres egen propaganda så længe, er de blevet taget på sengen af de seneste dages eksplosive udvikling.
Lad mig afkræfte påstandene én for én.
For det første vandt Venstre valget i 2001, fordi folk var trætte af Nyrup og parate til noget nyt. Tid til forandring? Husker I? De fleste vælgere forventede faktisk borgerlige reformer. Jovist tabte Venstre knebent valget i 1998, fordi vælgerne i sidste øjeblik blev bange. Men efter yderligere tre år med Nyrup var de parate til en borgerlig regering. I stedet fik de en halvsocialdemokratisk.
For det andet frygter vælgerne ikke skattelettelser. Da meningsmålingerne i foråret 2004 pegede på Lykketoft som statsminister, blev stemningen vendt med en lille dosis lettelser og Venstre kom tilbage i førertrøjen. Denne medicin virker stadig. Se hvordan vælgerne flokkes til Ny Alliance på Venstres bekostning, fordi det nye parti vil arbejde på at sætte marginalskatten ned til 40 procent. Alt hvad der skulle til var at sætte sig et klart mål. De eneste, der er bange for at tale om skattelettelser i verdens højst beskattede land, er åbenbart Venstres ledelse. De konservative har ganske vist talt og talt, men har ikke på noget tidspunkt kæmpet for sagen. Hvad skal man med snakkehoveder?
For det tredje har Venstre og Dansk Folkeparti ikke noget særligt værdifællesskab. DF hader alt, hvad der er liberalt. DF ønsker et Danmark præget af gammel nationalistisk socialdemokratisme, med høj skat og hvor danskerne får høje offentlige ydelser. Af samme grund vil DF holde så mange som muligt ude, fordi de kunne få adgang til de offentlige kasser. Men liberalt tænkende mennesker vil hellere have et åbent samfund med mere frihed, lavere skat og lavere offentlige ydelser.
For det fjerde var det Schlüter-regeringerne i 80'erne, der for alvor liberaliserede Danmark med reformer såsom afskaffelsen af dyrtidsreguleringen, indførelse af fastkurspolitik, brud på DR's monopol og så videre. Den socialdemokratiske Nyrup-regering fulgte op med halvering af dagpenge til unge under 25 år - og dermed en afskaffelse af ungdomsarbejdsløsheden. I denne regerings tid har reformerne været få og små i sammenligning. Ja, man har indført et loft over kontanthjælpen og nogle små, bitte skattelettelser i 2004. Men generelt har Fogh ikke opført sig som en leder, men som en administrator. Ved at kaste vrag på sine forgængere, ser han bort fra 20 års gode liberale erfaringer.
For det femte er der rigeligt rum til skattelettelser i en økonomi, hvor den offentlige gæld bliver nedbragt i rekordfart takket være store overskud på de offentlige finanser. Og når Rockwool Fondens økonomer oven i købet konstaterer, at det er gratis for statskassen at sætte topskatten ned med et par procentpoint, hvorfor gør man det så ikke? Frygt for janteloven? Og hvordan kan det være, at en borgerlig-liberal regering hellere vil reservere alle pengene til højere offentligt forbrug? Hvorfor er der altid kun råderum til øget offentligt forbrug?
For det sjette har Anders Fogh og Claus Hjort overhovedet ikke ført kulturkamp. Tværtimod. Hver gang en socialdemokrat har sagt bøh, er de krøbet ned i et musehul for at lede efter et endnu mere socialdemokratisk svar. Da socialdemokraterne ville nedsætte forældrebetalingen i børnehaver til 1000 kr. om måneden, så var Venstres svar at nedsætte egenbetalingen fra 33 procent til 25 procent. Altså socialdemokratisme - bare på en anden måde.
For det syvende har Anders Fogh og Claus Hjort bildt sig ind, at en simpel fastholdelse af magten rykker Danmark i en rigtig retning. Men man kan kun fastholde magten på længere sigt, hvis man tilbyder borgerne noget. Vælgerne er krævende og godt det samme.
For det ottende har Fogh og Hjort ikke længere ret i, at borgerlige stemmer kun har valget mellem V og K. Nu har de borgerlige vælgere fået et alternativ: Ny Alliance. Engang stod kampen om at tækkes de socialdemokratiske vælgere. Hvor er det rart, at kampen måske i fremtiden kan stå om at tækkes de liberale.
Jeg vil fastholde mit medlemskab af Venstre, for jeg tager det alvorligt, når partiet kalder sig Danmarks Liberale Parti. Men det er tid til en forklaring fra Venstres ledelse. Tager I partiets navn alvorligt?
