Venstrefløjens ulidelige letvægtere

Af Nikolaj GammeltoftEn af fornøjelserne ved at være en del af den danske diaspora er, at man kan glæde sig over ikke at skulle lytte til Danmarks ...

Slettet Bruger,

03/10/2008

Af Nikolaj Gammeltoft

En af fornøjelserne ved at være en del af den danske diaspora er, at man kan glæde sig over ikke at skulle lytte til Danmarks Radio og de københavnske cafébordes pludren. Det er en slags uvidenhedens lykke - en lykkelig mangel på indsigt i hvad der siges og menes på venstrefløjen i Danmark.

At denne lykke er værd at værne om, bekræftes man i, når muren alligevel brydes, og der slipper holdninger og udsagn igennem fra debatten i Danmark.

Som for eksempel nedenstående "debat" på Facebook mellem en socialdemokratisk folketingskandidat og flere andre fra midten af september 2008 - lige efter republikanernes præsidentkandidat, John McCain, havde annonceret Sarah Palin som sin vicepræsidentkandidat.

Jeg citerer debatten næsten uredigeret her som et eksempel på den intellektuelle letvægterklasse, som den danske venstrefløj befinder sig i. Som et eksempel på hvorfor der ingen grund er til at lytte til disse mennesker, der kun kan sprede vulgariteter og fordomme om mennesker, der måtte mene noget andet end det, de selv mener. Som en dokumentation af xenofobien, der raser på venstrefløjen, når talen falder på noget så fremmed som borgerlige amerikanere, der bor udenfor New York, Boston, San Francisco og Los Angeles.

-----

Signe Wenneberg: synes Sarah Palin er farlig for menneskeheden.

Ronnie Rocket: Hun er en megaklam luder. Obama rocks.

Signe Wenneberg: Obama er jo et menneske, der ønsker at løse konflikter fremfor at skabe mere krig - modsat Palin, der elsker våben-i-brug

Lars Madsen: Alle der helhjertet tror på en bedre verden gennem medlemskab af National rifle association er at betragte som direkte farlige!

Lars Madsen: Obama taler fra hjertet og McCain læser andres ord højt, også dette fortæller lidt om visioner.

Rant Rebecca: Jeg er helt enig - Palin er den man skal bekymre sig om.

Lars Madsen: Når der endeligt kommer en kvinde på banen skal man frygte hende mere end alle de gamle mænd der elsker magt - det er sgu da sørgeligt. 1 skridt frem og 2 tilbage - det kaldes fremskridt!!!

Signe Wenneberg: Og netop idet hun er valgt FORDI hun er kvinde, er hun også farlig for den positive udvikling mange af os ønsker mht ligestilling og kønskvotering
Anita Wodstrup Madsen: Kunne ikke være mere enig - hun er virkelig skræmmende. Obama SKAL altså nå i mål...

Daria Radota Rasmussen: Sarah Palin skræmmende?! You must be joking. Det er McCain I skal frygte. Det er kamp mellem Obama og McCain. Palin er blot en dukke, som blev valgt kun af politiske grunde som har intet at gøre med hendes erfaring eller holdninger. Hun blev valgt fordi McCain har set en mulighed I at udnytte den feministiske propaganda om ligestilling og kvoteordninger. Det er derfor en stor del kvinder støttede Hilary, fodi hun var netop en KVINDE. McCain har forstået at Amerika består ikke kun af eliter, men også "hockey moms", som er mere interesseret i sæbe operaer end politik.

Det er nok at se på tal: før Palin flertallet af kvinder erklærede at stemme på Obama 50% (McCain 42%), efter Palin kom i billeder, deres præferencer skiftede dramatisk til fordel for McCain - 53%, vs. 42% for Obama. Hvem skal I frygte? Det er ikke Palin, men McCain og media som er mest interesserede i penis og vagina og leverer uhyrlige masse overfladiske informationer.

Lars Madsen: Den er for let. McCain er gammel og skulle han dø eller blive syg er det hende der sidder med magten og derfor bliver det kun endnu mere farligt med hendes manglende erfaring. VOTE OBAMA

Daria Radota Rasmussen: Jeg tror ikke at McCain tænker meget på at han skal dø i løbet af næste 4 år. Det handler om at vinde, erobre White House. Palin er bare en stok han støtter sig på vej derhenne. og ja VOTE OBAMA! og hold op med demagogi!

Signe Wenneberg: læser om krisen i USA og tænker, hvad mon der var sket, hvis Al Gore var kommet til.

Marianne Zervides: Jeg kunne ikke være mere enig..!

Nikolaj Asgeir MacGregor Sadolin: Hej Signe. Man maa sige, at George Bush Jr forstaar at give en afskedssalut. Mellemosten (laes: Iraq, Iran, Afghanistan og Pakistan) og Sydamerika (laes: Bolivia, Brasilien og Venezuela) ligger mere eller mindre i krig og verdens oekonomi ligger snart i ruiner! ( se: http://www.economist.com/finance/displayStory.cfm?story_id=12231236 )

Signe Wenneberg: Tak, N. Du har ret. Det er skræmmende...

Jørli Bune Juul: Ja, GID DET HAVDE VÆRET SÅ VEL!

Lars Madsen: Det havde sgu givet verden nogle andre muligheder for at løse problemer snarere end at skabe dem!"

-----

Forhåbentlig er der andre end mig, der kan se det absurde i en sådan dialog. Palin farlig for menneskeheden? En megaklam luder? Dårlig for ligestillingen? McCain en gammel mand, der kan dø når som helst? Amerikanske kvinder, der kun er interesserede i sæbeoperaer? Al Gore som den store frelser? Hold op med demagogi? Hvabehar!

Nikolaj Gammeltoft er studerende ved Columbia University i New York

Kilde: