Så kom de endelig: Regeringen har bebudet, at man går i skattelettelses-tanker. Det skal i høj grad være "de laveste indkomster, der bliver tilgodeset," mener statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og det er der al mulig grund til at hilse velkommen. Skattetrykket i Danmark er blandt de højeste i verden, og det er ikke et øjeblik for tidligt, at VK-regeringen gør noget for at lette det.
Det vrimler da også med gode grunde til at begunstige borgerne på de nederste trin af indtjeningsstigen. Som Anders Fogh selv gør opmærksom på, er det for de laveste indkomster, at forskellen mellem at være i arbejde og på overførsel er mindst. Hvis samfundet skal gøre sig håb om at få disse mennesker ud af ledigheden, må det kunne betale sig at stå tidligt op og gå på arbejde.
Og hvorfor skal folk betale til statskassen, før de har tjent nok til at forsørge sig selv? Meningen med velfærdsstaten kan da ikke være, at folk, der faktisk godt kan forsørge sig selv, skal forarmes af høje skatter, så de ikke har andet valg end at søge hjælp hos det offentlige? En lempelse af skatterne i bunden vil være en stor hjælp for mange borgere.
Men der er ingen grund til at hvile på laurbærene. Når Fogh har nedbragt skatten for de lavtlønnede, bør han se sig i spejlet og med en anden dansk statsministers ord spørge: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre?"
Danmark har nemlig også et progressivt skattesystem, der i international sammenhæng siger spar to: Hele 63 procent af den sidst tjente krone må de mest produktive borgere aflevere i skat.
Det er simpel logik, at når man beskatter noget, får man mindre af den. Det er derfor SF vil forhindre danskerne i at svulme op ved at indføre afgifter på sukker. Og når man pålægger folk en ekstra skat, fordi de giver den en skalle på jobbet, kan det ikke undre, når Danmark er blandt de lande i OECD, hvor der arbejdes færrest timer.
Topskatten har også den konsekvens, at det i mindre grad kan betale sig at uddanne sig. Hvorfor bruge adskillige år på at kvalificere sig til en højere løn, hvis staten straffer én med en højere skatteprocent? Og hvad bliver der af regeringens plan om at tiltrække kvalificeret uddannelseskraft fra udlandet, hvis vi ikke kan konkurrere med andre landes mere arbejdervenlige skatter?
40 milliarder kroner. Så stort vil overskuddet være på de offentlige finanser, hvis den nuværende udvikling fortsætter, vurderer Skatteministeriet. Når Anders Fogh har haft lidt tid til at pakke ud fra sommerferien i det sydfranske, bør han sætte sig ned og regne på, hvordan man kan bruge disse penge på at gøre det lidt lettere at være en dansk skattebetaler.
Det vrimler da også med gode grunde til at begunstige borgerne på de nederste trin af indtjeningsstigen. Som Anders Fogh selv gør opmærksom på, er det for de laveste indkomster, at forskellen mellem at være i arbejde og på overførsel er mindst. Hvis samfundet skal gøre sig håb om at få disse mennesker ud af ledigheden, må det kunne betale sig at stå tidligt op og gå på arbejde.
Og hvorfor skal folk betale til statskassen, før de har tjent nok til at forsørge sig selv? Meningen med velfærdsstaten kan da ikke være, at folk, der faktisk godt kan forsørge sig selv, skal forarmes af høje skatter, så de ikke har andet valg end at søge hjælp hos det offentlige? En lempelse af skatterne i bunden vil være en stor hjælp for mange borgere.
Men der er ingen grund til at hvile på laurbærene. Når Fogh har nedbragt skatten for de lavtlønnede, bør han se sig i spejlet og med en anden dansk statsministers ord spørge: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre?"
Danmark har nemlig også et progressivt skattesystem, der i international sammenhæng siger spar to: Hele 63 procent af den sidst tjente krone må de mest produktive borgere aflevere i skat.
Det er simpel logik, at når man beskatter noget, får man mindre af den. Det er derfor SF vil forhindre danskerne i at svulme op ved at indføre afgifter på sukker. Og når man pålægger folk en ekstra skat, fordi de giver den en skalle på jobbet, kan det ikke undre, når Danmark er blandt de lande i OECD, hvor der arbejdes færrest timer.
Topskatten har også den konsekvens, at det i mindre grad kan betale sig at uddanne sig. Hvorfor bruge adskillige år på at kvalificere sig til en højere løn, hvis staten straffer én med en højere skatteprocent? Og hvad bliver der af regeringens plan om at tiltrække kvalificeret uddannelseskraft fra udlandet, hvis vi ikke kan konkurrere med andre landes mere arbejdervenlige skatter?
40 milliarder kroner. Så stort vil overskuddet være på de offentlige finanser, hvis den nuværende udvikling fortsætter, vurderer Skatteministeriet. Når Anders Fogh har haft lidt tid til at pakke ud fra sommerferien i det sydfranske, bør han sætte sig ned og regne på, hvordan man kan bruge disse penge på at gøre det lidt lettere at være en dansk skattebetaler.
