Det er nemt at gøre grin med folk, som tænker store og visionære tanker. Det gjorde man f.eks. med flyvningens første pionerer: "Haha," sagde folk, "tossen tror, at han kan bygge en maskine, som vil kunne bære ham op i luften med motorkraft ... Nej, ved jorden at blive det tjener os nu bedst. Hvis Gud ville have os til at flyve, så havde han givet os vinger!" Nu flyver de fleste mindst en gang om året, og vi ville have svært ved at forestille os en verden, hvor det ikke var muligt.
Patri Friedmans vision om flydende boligplatforme, såkaldte seasteads, der kobler sig sammen til samfund i internationalt farvand, vil hos en del sikkert møde samme hovedrysten, som også var flyverpionerernes lod. Teknikken er ganske vist allerede benyttet af olie- og naturgasindustrien, men her er det samfundsidéen bag, som kan virke sær. Hvorfor skulle mennesker dog frivilligt bosætte sig midt på det åbne hav? Med hvilket formål?
Svaret er imidlertid indlysende: Af samme grund som europæere fra det 17. århundrede og frem valfartede til Amerika. Af samme grund som unge danskere i år 2008 rejser ud som aldrig før. For at søge friheden. Fordi folk er trætte af snærende regulering og høje skatter i deres hjemlande. Fordi de er eventyrlystne.
Og for de af os, der næppe kunne finde på at rykke det trygge liv i Danmark op med rode og bosætte sig i internationalt farvand, indbyder seasteadernes idéer alligevel til at lade tankerne flyve. For hvor forskelligt ville Danmark ikke være, hvis vi i højere grad kunne gøre, som de gerne vil, d.v.s. vælge vores regering fra og søge andre græsgange, hvis magthaverne bliver for magthaveriske - det kunne nok disciplinere politikernes bestemmetrang. I dag kræver det imidlertid, at vi flytter væk fra vores hjemland, vores kultur, vores sprog, og det har de fleste ikke lyst til.
Men vi kunne godt sætte os det politiske mål, at det fremover skal være muligt at stemme med fødderne indenfor vore egne landegrænser. Det handler bare om at åbne op for større lokalt selvstyre - at vi giver kommunerne mere magt ved at tage magt fra Christiansborg. Hvorfor skal én kommune f.eks. ikke have lov at fordoble sine skatter og bruge løs af pengene på offentlige velfærdsydelser, mens en anden tværtimod skal tillades at skære ind til benet i udgiftsbudgettet og halvere kommuneskatten? Så kan folk jo selv vælge, hvilken samfundsmodel de helst vil bo i.
Måske kunne kommunerne ligefrem lære noget af hinanden og efterabe de dygtigste, og vi kunne alle blive klogere på, hvilke politiske strukturer der skaber succesrige samfund, og hvilke der skaber tabersamfund. Det ville da ikke være så dårligt.
Patri Friedmans vision om flydende boligplatforme, såkaldte seasteads, der kobler sig sammen til samfund i internationalt farvand, vil hos en del sikkert møde samme hovedrysten, som også var flyverpionerernes lod. Teknikken er ganske vist allerede benyttet af olie- og naturgasindustrien, men her er det samfundsidéen bag, som kan virke sær. Hvorfor skulle mennesker dog frivilligt bosætte sig midt på det åbne hav? Med hvilket formål?
Svaret er imidlertid indlysende: Af samme grund som europæere fra det 17. århundrede og frem valfartede til Amerika. Af samme grund som unge danskere i år 2008 rejser ud som aldrig før. For at søge friheden. Fordi folk er trætte af snærende regulering og høje skatter i deres hjemlande. Fordi de er eventyrlystne.
Og for de af os, der næppe kunne finde på at rykke det trygge liv i Danmark op med rode og bosætte sig i internationalt farvand, indbyder seasteadernes idéer alligevel til at lade tankerne flyve. For hvor forskelligt ville Danmark ikke være, hvis vi i højere grad kunne gøre, som de gerne vil, d.v.s. vælge vores regering fra og søge andre græsgange, hvis magthaverne bliver for magthaveriske - det kunne nok disciplinere politikernes bestemmetrang. I dag kræver det imidlertid, at vi flytter væk fra vores hjemland, vores kultur, vores sprog, og det har de fleste ikke lyst til.
Men vi kunne godt sætte os det politiske mål, at det fremover skal være muligt at stemme med fødderne indenfor vore egne landegrænser. Det handler bare om at åbne op for større lokalt selvstyre - at vi giver kommunerne mere magt ved at tage magt fra Christiansborg. Hvorfor skal én kommune f.eks. ikke have lov at fordoble sine skatter og bruge løs af pengene på offentlige velfærdsydelser, mens en anden tværtimod skal tillades at skære ind til benet i udgiftsbudgettet og halvere kommuneskatten? Så kan folk jo selv vælge, hvilken samfundsmodel de helst vil bo i.
Måske kunne kommunerne ligefrem lære noget af hinanden og efterabe de dygtigste, og vi kunne alle blive klogere på, hvilke politiske strukturer der skaber succesrige samfund, og hvilke der skaber tabersamfund. Det ville da ikke være så dårligt.
