Ja, det er dobbeltmoralsk, når Venstre-politikeren Søren Pind og den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov kræver Asmaa Abdol-Hamids mund lukket med ordensmagtens hjælp. Hun har efter normale standarder udtrykt sig usympatisk om det retfærdige i irakeres morderiske angreb på danske soldater, men jo ikke mere usympatisk end Enhedslisten plejer at udtrykke sig. Hvem husker ikke partiets slet skjulte opbakning til voldsfantasterne fra det besatte hus på Jagtvej 69 for et par måneder siden. Voldssympatier er bare en integreret del af det at være aktiv på den yderste venstrefløj i Danmark såvel som i andre lande. Intet under at de steder, hvor det i historiens løb er lykkedes for venstrefløjen at tilrane sig enevældig magt, har udviklet sig til voldshelveder.
Men ligesom man ikke fængslede Enhedslistens folketingsgruppe, da dens medlemmer støttede de venstreekstreme unges angreb på politifolk i Københavns gader, så bør det heller ikke være muligt at straffe Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun har udtalt støtte til angreb på danske soldater i Irak. Der er tale om en politisk uoverensstemmelse, som må afklares og belyses gennem politisk debat - ikke med politimagt og domstole. Det er ikke landsforræderi at være uenig i Folketingets beslutning om at sende soldater til den anden ende af kloden og udtrykke det synspunkt, at man er mere enig med lokale irakere, der kæmper for at få soldaterne ud. Det er jo ikke engang Danmarks sikkerhed, soldaterne kæmper for dernede.
Tilbage står derfor bare, at Jarlov og Pind optræder som et par tøsedrenge, der råber på læreren, fordi de synes, at der er blevet sagt noget grimt i skolegården. Her ligner de - og det er det, der er det dobbeltmoralske - de muslimer, som under Muhammed-krisen ville have beskyttet deres sarte følelser mod Jyllands-Postens satiretegninger. Det ville hverken Jarlov eller Pind med god ret høre tale om dengang, men nu hvor ytringsfriheden efter deres mening bliver brugt forkert, ser de helt anderledes på det og vil have domstolene til at straffe.
Det hænger ikke sammen. Men det skaffede da dem begge lidt presseomtale.
Men ligesom man ikke fængslede Enhedslistens folketingsgruppe, da dens medlemmer støttede de venstreekstreme unges angreb på politifolk i Københavns gader, så bør det heller ikke være muligt at straffe Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun har udtalt støtte til angreb på danske soldater i Irak. Der er tale om en politisk uoverensstemmelse, som må afklares og belyses gennem politisk debat - ikke med politimagt og domstole. Det er ikke landsforræderi at være uenig i Folketingets beslutning om at sende soldater til den anden ende af kloden og udtrykke det synspunkt, at man er mere enig med lokale irakere, der kæmper for at få soldaterne ud. Det er jo ikke engang Danmarks sikkerhed, soldaterne kæmper for dernede.
Tilbage står derfor bare, at Jarlov og Pind optræder som et par tøsedrenge, der råber på læreren, fordi de synes, at der er blevet sagt noget grimt i skolegården. Her ligner de - og det er det, der er det dobbeltmoralske - de muslimer, som under Muhammed-krisen ville have beskyttet deres sarte følelser mod Jyllands-Postens satiretegninger. Det ville hverken Jarlov eller Pind med god ret høre tale om dengang, men nu hvor ytringsfriheden efter deres mening bliver brugt forkert, ser de helt anderledes på det og vil have domstolene til at straffe.
Det hænger ikke sammen. Men det skaffede da dem begge lidt presseomtale.
