"Hvad nu, hvis miljøministre var samlet ved et møde uden mandsopdækning af embedsmænd? Hvad nu, hvis de ikke tilbragte dagene i kedelige konferencelokaler? Hvad nu, hvis man tog dem med ud i virkeligheden - dér hvor klimaforandringerne kunne ses med det blotte øje, og hvor billederne ikke bare ville blive siddende på nethinden, men også trænge længere ind, så der både blev forhandlet med hjerne og hjerte?"
Sådan skrev Politiken den 19. oktober sidste år. Spørgsmålene blev ifølge avisen stillet af daværende miljøminister Connie Hedegaard omkring årsskiftet 2004/2005 og af hendes betroede højrehånd, international chef i ministeriet Thomas Becker. Resultatet af overvejelserne de to i mellem blev en ekskursion for 21 af verdens miljøministre til Jakobshavn Isbræ ved byen Ilulissat på Grønlands vestkyst, for det var her, man mente, at "klimaforandringerne kunne ses med det blotte øje" i form af en gletcher på tilbagetog.
"Jeg ville gøre klimadiskussionen mere håndgribelig og folkelig, så den kunne komme ud af eksperternes osteklokke," fortalte Connie Hedegaard for et år siden, og folkeligheden ramte tilsyneladende også de 21 miljøministre, for som Politiken skriver:
"Begejstringen for den utraditionelle mødeform var stor: Sejlturen rundt mellem de blåhvide isbjerge fik mange af deltagerne til at tale sammen om de klimaforandringer, de oplevede i deres hjemlande i stedet for om paragraffer. Canadas miljøminister Stéphane Dion understregede bagefter, at: 'Mødet har bragt verden lidt tættere sammen'."
I dag fortæller forskerne imidlertid, at Connie Hedegaard ikke alene formåede at gøre klimasagen folkelig - hun gjorde den også usaglig og populistisk. For gletcheren, som miljøministrene besøgte på deres sightseeing, og som Connie Hedegaard siden har vist frem for mange flere politikere herunder præsidentkandidat John McCain, trækker sig slet ikke tilbage p.g.a. global opvarmning. Det er en varm havstrøm, der passerer under den, og forårsager ændringerne.
"Jeg vil meget nødigt koble vores resultarer sammen med global opvarming. Jeg kan i hvert fald ikke selv få øje på sammenhængen til bundtemperaturen," siger den danske oceanograf Mads H. Ribergaard fra DMI, som har været med til at lave forskningen.
Nu skylder Connie Hedegaard så en forklaring. For et år siden pralede hun i Politiken med, hvordan hun fik 21 af verdens miljøministre overbevist om de foruroligende konsekvenser af den globale opvarmning ved at invitere dem med til Jakobshavn Isbræ, hvor de fik at vide, at gletcherens tilbagetrækning skyldtes den globale opvarmning. Det gjorde angiveligt et stort indtryk på dem og bragte verdens politikere tættere sammen om at kræve en indsats mod global opvarmning. En indsats som vil koste enorme summer, men ifølge videnskaben kun vil forsinke den globale opvarmning med få år.
Alt sammen, viser det sig, bl.a. på baggrund af en vandrehistorie fra Grønland, som videnskaben nu har aflivet. Vil Connie Hedegaard tage konsekvensen af det og skrive til de 21 miljøministre samt alle de andre politikere, som hun siden har guidet til Jakobshavn Isbræ, og beklage den misinformation, hun har spredt hos dem, men også blandt helt almindelige mennesker som stolede på, at netop hun - saglig og intellektuel som hun gerne vil fremstå - da måtte have styr på det? Det burde hun - som det mindste.
Sådan skrev Politiken den 19. oktober sidste år. Spørgsmålene blev ifølge avisen stillet af daværende miljøminister Connie Hedegaard omkring årsskiftet 2004/2005 og af hendes betroede højrehånd, international chef i ministeriet Thomas Becker. Resultatet af overvejelserne de to i mellem blev en ekskursion for 21 af verdens miljøministre til Jakobshavn Isbræ ved byen Ilulissat på Grønlands vestkyst, for det var her, man mente, at "klimaforandringerne kunne ses med det blotte øje" i form af en gletcher på tilbagetog.
"Jeg ville gøre klimadiskussionen mere håndgribelig og folkelig, så den kunne komme ud af eksperternes osteklokke," fortalte Connie Hedegaard for et år siden, og folkeligheden ramte tilsyneladende også de 21 miljøministre, for som Politiken skriver:
"Begejstringen for den utraditionelle mødeform var stor: Sejlturen rundt mellem de blåhvide isbjerge fik mange af deltagerne til at tale sammen om de klimaforandringer, de oplevede i deres hjemlande i stedet for om paragraffer. Canadas miljøminister Stéphane Dion understregede bagefter, at: 'Mødet har bragt verden lidt tættere sammen'."
I dag fortæller forskerne imidlertid, at Connie Hedegaard ikke alene formåede at gøre klimasagen folkelig - hun gjorde den også usaglig og populistisk. For gletcheren, som miljøministrene besøgte på deres sightseeing, og som Connie Hedegaard siden har vist frem for mange flere politikere herunder præsidentkandidat John McCain, trækker sig slet ikke tilbage p.g.a. global opvarmning. Det er en varm havstrøm, der passerer under den, og forårsager ændringerne.
"Jeg vil meget nødigt koble vores resultarer sammen med global opvarming. Jeg kan i hvert fald ikke selv få øje på sammenhængen til bundtemperaturen," siger den danske oceanograf Mads H. Ribergaard fra DMI, som har været med til at lave forskningen.
Nu skylder Connie Hedegaard så en forklaring. For et år siden pralede hun i Politiken med, hvordan hun fik 21 af verdens miljøministre overbevist om de foruroligende konsekvenser af den globale opvarmning ved at invitere dem med til Jakobshavn Isbræ, hvor de fik at vide, at gletcherens tilbagetrækning skyldtes den globale opvarmning. Det gjorde angiveligt et stort indtryk på dem og bragte verdens politikere tættere sammen om at kræve en indsats mod global opvarmning. En indsats som vil koste enorme summer, men ifølge videnskaben kun vil forsinke den globale opvarmning med få år.
Alt sammen, viser det sig, bl.a. på baggrund af en vandrehistorie fra Grønland, som videnskaben nu har aflivet. Vil Connie Hedegaard tage konsekvensen af det og skrive til de 21 miljøministre samt alle de andre politikere, som hun siden har guidet til Jakobshavn Isbræ, og beklage den misinformation, hun har spredt hos dem, men også blandt helt almindelige mennesker som stolede på, at netop hun - saglig og intellektuel som hun gerne vil fremstå - da måtte have styr på det? Det burde hun - som det mindste.
