180Grader.dk's stemmeguide giver yderligere næring til fortvivlelsen hos den borgerlige vælger, der ikke lige kan finde et parti, som vil arbejde for frihed, ansvar og en offentlig sektor, der er så lille, at den - hvis man skulle få lyst - kan druknes i et badekar. Det eneste parti, der markedsfører blot et minimum af den slags synspunkter i valgkampen, er Ny Alliance, der går til valg på at ville sænke den højeste marginalskat til 40 procent uden at ville opkræve alle pengene i form af andre skatter. Men der er langt mellem snapsene blandt partiets kandidater!
Salgs- og marketingschefen Pia Osbæck tilbyder sig som et rimeligt fornuftigt valg med klare holdninger om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det er vigtigere, at folk kan beholde deres egne penge, end at der er økonomisk lighed i samfundet - hun vil sågar også privatisere DR! Den tidligere konservative Thomas Torp er mere slatten, men udmærker sig i det mindste med det synspunkt, at politikerne burde overlade det til restauratørerne selv at afgøre, om der må ryges i deres etablissementer eller ej. Den lægeuddannede Jeppe Plesner og skuespilleren Rikke Weissfeld er heller ikke helt ved siden af, men ... Ingen af dem er rigtigt oppe at ringe med klokken!
Så er der mere swung i Venstre-folkene Kasper Krüger, Anders Basbøll, Kim Johnsen og Torben Skytte Raahede og de Konservatives Claus Christiansen, Henrik Sørensen, Andreas Boisen, Charlotte Dyremose, Rasmus Jarlov (godt valgfoto, dér!) og Anne Louise Eppler. Men hvad skal det nytte at stemme på de fine kandidater fra Venstre og de Konservative, hvis de bare kommer ind i deres partis folketingsgruppe og smækker hælene sammen for Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen, som det er set så ofte før? Eller hvis de ikke bliver valgt og ens stemme i stedet går til at sende noget andet stemmekvæg ind til de herrer partiledere?
Den old-school borgerlige vælger, som insisterer på at stemme, står i et sandt dilemma. Man kan stemme på den kandidat, man er mest enig med - med fare for at han eller hun forvandles til socialdemokrat, lige så snart den fine titel som folketingsmedlem for Venstre eller de Konservative er i hus, hvorefter det er tid til at fedte sig ind på en ministerpost. Eller man kan stemme på nogen andre, som man er mindre enig med, men om hvem man ved, at deres parti, Ny Alliance, i det mindste holder fanen en anelse over jordoverfladen.
Det er ikke nemt ...
Salgs- og marketingschefen Pia Osbæck tilbyder sig som et rimeligt fornuftigt valg med klare holdninger om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det er vigtigere, at folk kan beholde deres egne penge, end at der er økonomisk lighed i samfundet - hun vil sågar også privatisere DR! Den tidligere konservative Thomas Torp er mere slatten, men udmærker sig i det mindste med det synspunkt, at politikerne burde overlade det til restauratørerne selv at afgøre, om der må ryges i deres etablissementer eller ej. Den lægeuddannede Jeppe Plesner og skuespilleren Rikke Weissfeld er heller ikke helt ved siden af, men ... Ingen af dem er rigtigt oppe at ringe med klokken!
Så er der mere swung i Venstre-folkene Kasper Krüger, Anders Basbøll, Kim Johnsen og Torben Skytte Raahede og de Konservatives Claus Christiansen, Henrik Sørensen, Andreas Boisen, Charlotte Dyremose, Rasmus Jarlov (godt valgfoto, dér!) og Anne Louise Eppler. Men hvad skal det nytte at stemme på de fine kandidater fra Venstre og de Konservative, hvis de bare kommer ind i deres partis folketingsgruppe og smækker hælene sammen for Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen, som det er set så ofte før? Eller hvis de ikke bliver valgt og ens stemme i stedet går til at sende noget andet stemmekvæg ind til de herrer partiledere?
Den old-school borgerlige vælger, som insisterer på at stemme, står i et sandt dilemma. Man kan stemme på den kandidat, man er mest enig med - med fare for at han eller hun forvandles til socialdemokrat, lige så snart den fine titel som folketingsmedlem for Venstre eller de Konservative er i hus, hvorefter det er tid til at fedte sig ind på en ministerpost. Eller man kan stemme på nogen andre, som man er mindre enig med, men om hvem man ved, at deres parti, Ny Alliance, i det mindste holder fanen en anelse over jordoverfladen.
Det er ikke nemt ...
