I året forud for folketingsvalget blev der foretaget flere meningsmålinger, som viste, at danskerne simpelthen ikke ønskede skattelettelser. Det var dengang. I dag mener to ud af tre danskere, at skatten på arbejde skal sænkes. Hvad er der sket i mellemtiden?
Der er sket det, at hele regeringen er begyndt at tale for gavnligheden af lavere skat - intet andet. For blot et halvt år siden sagde statsministerpartiet Venstre ikke ét eneste ord til fordel for skattelettelser, tværtimod brugte man gerne tid på at latterliggøre de Konservative, når de insisterede på at holde fanen blot en smule over jordhøjde. Men i denne uge gik ingen ringere end statsministeren selv ud og argumenterede for værdien af at sænke skatten "mærkbart på den sidst tjente krone".
Og se hvad der sker, danskerne bakker minsandten op! Alle de kloge mennesker - spindoktorer, politiske kommentatorer, politikere - som har tudet os ørerne fulde med sniksnak om, at man ikke på samme tid kan føre en politik med bred folkelig opbakning og lette skatten, tog altså fejl. En borgerlig regering med en populær statsminister i spidsen kan i virkeligheden meget, hvis regeringen bare vil argumentere for sin sag.
Denne valgperiode kan blive Anders Fogh Rasmussens sidste. Hvis han får tilbudt en international toppost, f.eks. som formand for EU-kommissionen, så vil det være svært for ham at takke nej. De første to valgperioder brugte han på at forudsige, hvilken vej vælgerflokken gerne ville gå, og så gik han selv samme vej. For Anders Fogh Rasmussens eftermæle vil det være godt, hvis han i sin tredje valgperiode følger de nye, gode takter og i stedet fortæller flokken, hvor han gerne vil hen og benytter sin autoritet til at argumentere for, hvorfor det er rigtigt.
Så ville han ligefrem kunne gøre en forskel som statsminister.
Der er sket det, at hele regeringen er begyndt at tale for gavnligheden af lavere skat - intet andet. For blot et halvt år siden sagde statsministerpartiet Venstre ikke ét eneste ord til fordel for skattelettelser, tværtimod brugte man gerne tid på at latterliggøre de Konservative, når de insisterede på at holde fanen blot en smule over jordhøjde. Men i denne uge gik ingen ringere end statsministeren selv ud og argumenterede for værdien af at sænke skatten "mærkbart på den sidst tjente krone".
Og se hvad der sker, danskerne bakker minsandten op! Alle de kloge mennesker - spindoktorer, politiske kommentatorer, politikere - som har tudet os ørerne fulde med sniksnak om, at man ikke på samme tid kan føre en politik med bred folkelig opbakning og lette skatten, tog altså fejl. En borgerlig regering med en populær statsminister i spidsen kan i virkeligheden meget, hvis regeringen bare vil argumentere for sin sag.
Denne valgperiode kan blive Anders Fogh Rasmussens sidste. Hvis han får tilbudt en international toppost, f.eks. som formand for EU-kommissionen, så vil det være svært for ham at takke nej. De første to valgperioder brugte han på at forudsige, hvilken vej vælgerflokken gerne ville gå, og så gik han selv samme vej. For Anders Fogh Rasmussens eftermæle vil det være godt, hvis han i sin tredje valgperiode følger de nye, gode takter og i stedet fortæller flokken, hvor han gerne vil hen og benytter sin autoritet til at argumentere for, hvorfor det er rigtigt.
Så ville han ligefrem kunne gøre en forskel som statsminister.
