Morten Messerschmidt har ikke sunget en nazistisk sang. Han har heller ikke hyldet Hitler. Om han har heilet, er vidnerne ikke enige om, men hvis han har gjort det, så er det på den karikerede facon, hvor man holder fingrene på venstre hånd for næsen som et Hitler-skæg, samtidig med at man strækker højre hånd i vejret. Ligesom John Cleese i "Halløj på badehotellet", når han skal fornærme sine tyske gæster. Det er altså ikke just sådan, Jonni og hans venner i Greve optræder, når de vil hylde Hitler.
Den historie, der startede som en forsidebasker på B.T., er i dag pillet fuldstændig fra hinanden. Ingen kilder vil bakke den troværdigt op. Den tidligere topsocialdemokrat Torben Lund, som har været kilde til historien, vil ikke tale med pressen. Hans mand, Claus Lautrop, var tirsdag aften på TV2, hvor han skulle forsøge at bakke Lund op, men det endte pinligt. Lautrop hævdede, at Messerschmidt havde sunget en nazistisk sang, men ville ikke fortælle, hvilken sang det var.
I dag er alle nu enige om, at Morten Messerschmidt sang "Deutchland, Deutchland über alles", en sang fra 1841 der handler om samlingen af de mange tyske småstater i én stor nationalstat - længe før den nationalsocialistiske ideologi blev udtænkt.
Messerschmidt-sagen er enormt pinlig for ikke alene B.T., men for hele den etablerede danske presse. Da B.T. smed historien på forsiden, kastede samtlige aviser og elektroniske medier sig over Morten Messerschmidt, som hyæner der har fået færten af et ugegammelt ådsel. Ikke én eneste avis, tv-kanal eller radiostation stillede de første tre dage spørgsmålstegn ved historien, alle glædede sig bare over, at de nu kunne få den unge Messerschmidt fra Dansk Folkeparti ned med nakken.
Var det gået sådan, hvis danske journalister ikke havde tænkt så ens, som de gør? Var det gået sådan, hvis der havde været bare en smule pluralisme i den etablerede danske presse? Nej, selvfølgelig ikke. Så ville der et eller andet sted have siddet en journalist og spurgt sig selv: Tror jeg virkelig på, at Morten Messerschmidt er nazist? Nej. Giver det så nogen mening at udstille ham som sådan en? Nej. For man laver jo ikke historier, som man ikke selv tror på.
Den historie, der startede som en forsidebasker på B.T., er i dag pillet fuldstændig fra hinanden. Ingen kilder vil bakke den troværdigt op. Den tidligere topsocialdemokrat Torben Lund, som har været kilde til historien, vil ikke tale med pressen. Hans mand, Claus Lautrop, var tirsdag aften på TV2, hvor han skulle forsøge at bakke Lund op, men det endte pinligt. Lautrop hævdede, at Messerschmidt havde sunget en nazistisk sang, men ville ikke fortælle, hvilken sang det var.
I dag er alle nu enige om, at Morten Messerschmidt sang "Deutchland, Deutchland über alles", en sang fra 1841 der handler om samlingen af de mange tyske småstater i én stor nationalstat - længe før den nationalsocialistiske ideologi blev udtænkt.
Messerschmidt-sagen er enormt pinlig for ikke alene B.T., men for hele den etablerede danske presse. Da B.T. smed historien på forsiden, kastede samtlige aviser og elektroniske medier sig over Morten Messerschmidt, som hyæner der har fået færten af et ugegammelt ådsel. Ikke én eneste avis, tv-kanal eller radiostation stillede de første tre dage spørgsmålstegn ved historien, alle glædede sig bare over, at de nu kunne få den unge Messerschmidt fra Dansk Folkeparti ned med nakken.
Var det gået sådan, hvis danske journalister ikke havde tænkt så ens, som de gør? Var det gået sådan, hvis der havde været bare en smule pluralisme i den etablerede danske presse? Nej, selvfølgelig ikke. Så ville der et eller andet sted have siddet en journalist og spurgt sig selv: Tror jeg virkelig på, at Morten Messerschmidt er nazist? Nej. Giver det så nogen mening at udstille ham som sådan en? Nej. For man laver jo ikke historier, som man ikke selv tror på.
