Leder: Er bankerne for letsindige eller er de for nærige?

"Neoliberalistisk politik i toneangivende lande med USA i spidsen har givet alle slags grådige plattenslagere frit spil til letsindige udlån til fa...

Slettet Bruger,

17/02/2009

"Neoliberalistisk politik i toneangivende lande med USA i spidsen har givet alle slags grådige plattenslagere frit spil til letsindige udlån til familier og virksomheder."

Sådan skrev Socialdemokraternes Mogens Lykketoft for fem måneder siden om årsagen til finanskrisen. Pengene sad altså for løst i årene forud for krisen - for mange fik lån.

Hvad mener Mogens Lykketoft mon nu, hvor hans partiformand, Helle Thorning-Schmidt har meldt ud, at hun vil have en statsbank med den helt modsatte begrundelse: "Jeg tror, der er behov for at stille risikovillig kapital til rådighed på lånebasis," siger hun.

Kan de private långivere på samme tid være alt for letsindige med deres udlån - og alt for tilbageholdende så det er nødvendigt med en mere risikovillig statsbank? Ifølge Socialdemokraterne, ja. I virkeligheden, nej.

Socialdemokraternes instinkt fortæller dem, at mere stat altid er at foretrækkke for mindre stat. Begrundelserne betyder ikke så meget - det ene øjeblik handler det om, at der skal lånes mere ud - det andet øjeblik at udlånene skal være mindre. Den røde tråd er ikke en konsistent kritik af markedets institutioner, men blot ønsket om at man selv vil have lov at bestemme med politik.

Solidaritet? Mest med sig selv og sin egen higen efter magt.

Kilde: