Det var egentlig ikke dårligt tænkt, da regeringen udpegede den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch som formand for Skattekommissionen. En socialdemokrat kunne måske nemmere få det glade budskab om lavere skat til at glide ned hos dem, der ikke har fattet, at et opgør med en absurd høj marginalskatteprocent faktisk ikke betyder undergang for verden, som vi kender den, men tværtimod kan skabe økonomisk vækst til gavn for alle. Desværre har Carsten Koch med kommissionens anbefalinger nu vist, at han alligevel ikke var den rette mand.
Dertil er anbefalingerne simpelthen for uambitiøse. Kun en tredjedel af de afsatte midler til skattelettelser anvendes på det største problem i det danske skattesystem: At der ikke er tilstrækkelig økonomisk belønning til dem, der yder en ekstra indsats.
Under sit arbejde i Skattekommissionen har Carsten Koch troet, at han stadig er politiker. I stedet for at fremsætte et visionært forslag med udgangspunkt i de sundeste økonomfaglige vurderinger, har han haft mere øje for at strikke et politisk kompromis sammen, som kan finde tilslutning fra så mange partier på Christiansborg som muligt. Det sagde Carsten Koch ligeud i går, da han af TV-Avisen blev spurgt, hvordan han helst ser kommissionens anbefalinger modtaget: "Det er allerbedste ville jo være, hvis de sagde, 'der er ikke ret mange grunde til at ændre på det. Der er jo taget de hensyn, der skal tages'," lød det fra ham.
Dermed har Skattekommissionen helt fravalgt at bruge sine dage i medierampelyset til at tale den politiske opportunisme imod med gode argumenter og på den måde gøre det sværere for politikerne at lefle for den laveste fællesnævner. Tværtimod har Skattekommissionen taget opportunismen med på råd, allerede mens der blev arbejdet med anbefalingerne.
Carsten Koch har derfor svigtet sin opgave. De politiske forhandlinger med hensyntagen til al verdens Gallup-målinger kunne sagtens have fundet sted uden hans medvirken. Det Skattekommissionen skulle gøre var at puste lidt tiltrængt sund fornuft ind i forhandlingerne - ikke give op på forhånd.
Skattekommissionen har brugt et år på ingenting.
Dertil er anbefalingerne simpelthen for uambitiøse. Kun en tredjedel af de afsatte midler til skattelettelser anvendes på det største problem i det danske skattesystem: At der ikke er tilstrækkelig økonomisk belønning til dem, der yder en ekstra indsats.
Under sit arbejde i Skattekommissionen har Carsten Koch troet, at han stadig er politiker. I stedet for at fremsætte et visionært forslag med udgangspunkt i de sundeste økonomfaglige vurderinger, har han haft mere øje for at strikke et politisk kompromis sammen, som kan finde tilslutning fra så mange partier på Christiansborg som muligt. Det sagde Carsten Koch ligeud i går, da han af TV-Avisen blev spurgt, hvordan han helst ser kommissionens anbefalinger modtaget: "Det er allerbedste ville jo være, hvis de sagde, 'der er ikke ret mange grunde til at ændre på det. Der er jo taget de hensyn, der skal tages'," lød det fra ham.
Dermed har Skattekommissionen helt fravalgt at bruge sine dage i medierampelyset til at tale den politiske opportunisme imod med gode argumenter og på den måde gøre det sværere for politikerne at lefle for den laveste fællesnævner. Tværtimod har Skattekommissionen taget opportunismen med på råd, allerede mens der blev arbejdet med anbefalingerne.
Carsten Koch har derfor svigtet sin opgave. De politiske forhandlinger med hensyntagen til al verdens Gallup-målinger kunne sagtens have fundet sted uden hans medvirken. Det Skattekommissionen skulle gøre var at puste lidt tiltrængt sund fornuft ind i forhandlingerne - ikke give op på forhånd.
Skattekommissionen har brugt et år på ingenting.
