Folketingets medlemmer er ved at få sig en gratis lektion i, hvad utilsigtede konsekvenser er for en størrelse. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at politikernes forsøg på hurtigere at få studerende ud på arbejdsmarkedet kan få den modsatte effekt.
For at få de nyudklækkede studenter videre i systemet, har Socialdemokraterne med et bredt folketingsflertal i ryggen besluttet, at de hurtige studenter skal belønnes. Helt præcist bliver karaktergennemsnittet ganget med 1,08, hvis studenten påbegynder et videre studie højst to år efter at have fået studenterhuen på.
Hvorfor så det?, kan man spørge. Karakteren skal forestille at være et udtryk for elevens evner. Men er man blevet 1,08 gange så dygtig i skolen, fordi man følger sin uddannelse i det tempo, som politikerne finder passende for samfundsøkonomien? Naturligvis ikke, og undersøgelsen fra Aarhus Universitet finder da også, at karakterreglen risikerer at sende eleverne med de middelmådige karakterer - og den høje forsinkelsesrisiko - forrest i køen. Med andre ord, politikernes forsøg på at få de studerende hurtigere gennem systemet kan ende med at have den stik modsatte effekt.
De utilsigtede konsekvenser er beklagelige, da vi vitterligt står over for en akut mangel på højtuddannede. Ikke mindst læger til at passe de store efterkrigstidsgenerationer, der i disse år er på vej på efterløn. Men løsningen er ikke at væve endnu flere regler oven i det kludetæppe af regulering, der allerede eksisterer.
At tage en uddannelse er en investering, der gerne skulle give afkast i form af et højere betalt job. At vi i Danmark nærmest må lokke unge mennesker til at tage uddannelser, som deres udenlandske jævnaldrende gladeligt gældsætter sig for at få råd til, er et sørgeligt vidnesbyrd om statens evne til at kvæle ethvert initiativ. De studerende er jo ikke dumme. Hvorfor bruge årevis på en længere uddannelse, når det giver så lidt udbytte efter færdiggjort eksamen? Gennem topskatten fortæller vi de studerende, at vi faktisk ikke bryder os særlig meget om folk, der gennem deres kundskaber kan tjene en høj løn. Kan det undre nogen, at de studerende retter sig efter det?
For at få de nyudklækkede studenter videre i systemet, har Socialdemokraterne med et bredt folketingsflertal i ryggen besluttet, at de hurtige studenter skal belønnes. Helt præcist bliver karaktergennemsnittet ganget med 1,08, hvis studenten påbegynder et videre studie højst to år efter at have fået studenterhuen på.
Hvorfor så det?, kan man spørge. Karakteren skal forestille at være et udtryk for elevens evner. Men er man blevet 1,08 gange så dygtig i skolen, fordi man følger sin uddannelse i det tempo, som politikerne finder passende for samfundsøkonomien? Naturligvis ikke, og undersøgelsen fra Aarhus Universitet finder da også, at karakterreglen risikerer at sende eleverne med de middelmådige karakterer - og den høje forsinkelsesrisiko - forrest i køen. Med andre ord, politikernes forsøg på at få de studerende hurtigere gennem systemet kan ende med at have den stik modsatte effekt.
De utilsigtede konsekvenser er beklagelige, da vi vitterligt står over for en akut mangel på højtuddannede. Ikke mindst læger til at passe de store efterkrigstidsgenerationer, der i disse år er på vej på efterløn. Men løsningen er ikke at væve endnu flere regler oven i det kludetæppe af regulering, der allerede eksisterer.
At tage en uddannelse er en investering, der gerne skulle give afkast i form af et højere betalt job. At vi i Danmark nærmest må lokke unge mennesker til at tage uddannelser, som deres udenlandske jævnaldrende gladeligt gældsætter sig for at få råd til, er et sørgeligt vidnesbyrd om statens evne til at kvæle ethvert initiativ. De studerende er jo ikke dumme. Hvorfor bruge årevis på en længere uddannelse, når det giver så lidt udbytte efter færdiggjort eksamen? Gennem topskatten fortæller vi de studerende, at vi faktisk ikke bryder os særlig meget om folk, der gennem deres kundskaber kan tjene en høj løn. Kan det undre nogen, at de studerende retter sig efter det?
