"Jeg har svært ved at forestille mig en journalist, der blander sin egen politiske holdning ind i den journalistik, vedkommende udfører," sagde Danmarks Journalisthøjskoles rektor, Anne-Marie Dohm, for tre uger siden. Anledningen var, at syv ud af ti elever ved et prøvevalg på journalisthøjskolen angav at ville stemme på partier, som ville have socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt som statsminister.
Anne-Marie Dohms forestillingsevne er meget, meget fattig. Den er også mere præget af ønsketænkning end af realisme, viser en opgørelse af DR1's og TV2's nyhedsudsendelser fra valgkampen, som Jyllands-Postens politiske kommentator, Ralf Pittelkow, har foretaget. Af 274 indslag i TV-Avisen og TV2 Nyhederne var fire ud af fem vinklet til fordel for oppositionen til venstre for regeringen.
Hvem kan det undre ud over journalisthøjskolerektoren? Ingen andre end meget blåøjede mennesker, som tror på den sædvanlige sniksnak fra journalister og redaktører, når de hævder, at de er "tilstræbt objektive" i deres virke. Det forholder sig med den tilstræbte objektivitet som med champagne i Arresø: Hælder man et glas af selv den fineste champagne i søen, så er den stadig blot en sø og ikke tilstræbt champagne. Journalistik er så fuld af helt subjektive til- og fravalg, at fine journalistiske regler om at høre modparten, citere korrekt, ikke at overforsimple o.s.v. nok kan gøre journalistikken mere redelig, men ikke mindre subjektiv.
Derfor har det naturligvis også betydning, hvilke holdninger journalisterne har, og derfor er det forudsigelige resultat af Pittelkows undersøgelse, at journalisternes gentagne gange dokumenterede venstredrejethed også giver sig udslag i deres journalistik. Det kan slet ikke være anderledes.
Problemet kan imidlertid ikke lastes journalisterne. De gør ikke noget galt, men forfølger blot de historier, som de finder mest interessante med de subjektive synspunkter, som de nu engang har. Hvad skal de ellers gøre? Lave historier som de finder mindre interessante, mindre vigtige, mindre nødvendige? Naturligvis ikke. Det er deres arbejdsgivere, i dette tilfælde TV2 og DR, der ikke gør arbejdet ordentligt. Det er dem, der som ledere af statsligt begunstigede tv-stationer har pligt til at leverer et produkt, som tilfredsstiller hele befolkningen og ikke blot det segment, som er enig med majoriteten af journalisterne.
Opgaven er faktisk slet ikke så svær, den kræver intet andet end pluralisme på redaktionen. Cheferne på TV2 og DR skal sørge for, at journalisterne ikke er så ens. De skal ansætte andre journalister, end de plejer at gøre. Når journalist Hansen f.eks. evigt og altid afkræver politikerne svar på, hvorfor de ikke vil bruge flere af skatteydernes midler på påstået gode formål, så skal der også være en anden journalist, som bekymrer sig for, om de bruger for mange penge.
Sådan skal det være på alle de områder, hvor journalisterne i dag tænker alt for ensporet. Og alt for rødt.
Anne-Marie Dohms forestillingsevne er meget, meget fattig. Den er også mere præget af ønsketænkning end af realisme, viser en opgørelse af DR1's og TV2's nyhedsudsendelser fra valgkampen, som Jyllands-Postens politiske kommentator, Ralf Pittelkow, har foretaget. Af 274 indslag i TV-Avisen og TV2 Nyhederne var fire ud af fem vinklet til fordel for oppositionen til venstre for regeringen.
Hvem kan det undre ud over journalisthøjskolerektoren? Ingen andre end meget blåøjede mennesker, som tror på den sædvanlige sniksnak fra journalister og redaktører, når de hævder, at de er "tilstræbt objektive" i deres virke. Det forholder sig med den tilstræbte objektivitet som med champagne i Arresø: Hælder man et glas af selv den fineste champagne i søen, så er den stadig blot en sø og ikke tilstræbt champagne. Journalistik er så fuld af helt subjektive til- og fravalg, at fine journalistiske regler om at høre modparten, citere korrekt, ikke at overforsimple o.s.v. nok kan gøre journalistikken mere redelig, men ikke mindre subjektiv.
Derfor har det naturligvis også betydning, hvilke holdninger journalisterne har, og derfor er det forudsigelige resultat af Pittelkows undersøgelse, at journalisternes gentagne gange dokumenterede venstredrejethed også giver sig udslag i deres journalistik. Det kan slet ikke være anderledes.
Problemet kan imidlertid ikke lastes journalisterne. De gør ikke noget galt, men forfølger blot de historier, som de finder mest interessante med de subjektive synspunkter, som de nu engang har. Hvad skal de ellers gøre? Lave historier som de finder mindre interessante, mindre vigtige, mindre nødvendige? Naturligvis ikke. Det er deres arbejdsgivere, i dette tilfælde TV2 og DR, der ikke gør arbejdet ordentligt. Det er dem, der som ledere af statsligt begunstigede tv-stationer har pligt til at leverer et produkt, som tilfredsstiller hele befolkningen og ikke blot det segment, som er enig med majoriteten af journalisterne.
Opgaven er faktisk slet ikke så svær, den kræver intet andet end pluralisme på redaktionen. Cheferne på TV2 og DR skal sørge for, at journalisterne ikke er så ens. De skal ansætte andre journalister, end de plejer at gøre. Når journalist Hansen f.eks. evigt og altid afkræver politikerne svar på, hvorfor de ikke vil bruge flere af skatteydernes midler på påstået gode formål, så skal der også være en anden journalist, som bekymrer sig for, om de bruger for mange penge.
Sådan skal det være på alle de områder, hvor journalisterne i dag tænker alt for ensporet. Og alt for rødt.
