Leder: Kulten

Det er helt i orden og til tider endda også på sin plads at have sine betænkeligheder ved udbredelsen af doktrinær islam i Danmark, men når et part...

Slettet Bruger,

29/08/2009

Det er helt i orden og til tider endda også på sin plads at have sine betænkeligheder ved udbredelsen af doktrinær islam i Danmark, men når et parti som Dansk Folkeparti bevidst forsøger at forhindre religions- og forsamlingsfriheden ved med utvetydige begrundelser at stemme nej til, at der må bygges en moske i København, så må alle ordentlige mennesker stå sammen imod chauvinismen.

Dermed skyder Dansk Folkeparti og de islamkritiske i virkeligheden sig selv i foden, for skulle den blå moske om nogle år stå færdigbygget på Vibevej, så er den ikke kun et monument for islam, men også for den store majoritet af danskere, som hylder alle borgeres ret til at tilhøre en hvilken som helst religion og til at forsamles om sin tro i egne lokaler. Hvor moskeen uden Dansk Folkepartis hjælp alene ville repræsentere noget vigtigt for minoriteten af muslimer i Danmark, så kommer den nu til at stå som et tegn på en langt mere udbredt liberal tolerance blandt danskerne.

Den slags kalder man et selvmål. Det er endvidere et meget sigende selvmål for den stadig mere kultagtige mentalitet, som hersker hos de danskere, som har gjort det til deres livsmission at bekæmpe ikke alene totalitær islam, men alle muslimer. I denne kult prædikes det synspunkt, at enten bakker man op om en hvilken som helst stramning, der kan gøre livet surt for muslimer i Danmark og helst sende dem ud af landet, eller også er man villig til at lade Danmark regere ved sharialov efter sudansk forbillede.

Der er ingen nuancer, kun den frådende overbevisning om, at man tilhører de udvalgte få, som har forstået alt, mens alle andre - selv gode, borgerlige mennesker, som nogle af de islambesatte på så mange andre punkter er enige med - enten er dumme, i ledtog med de onde muselmænd eller ikke tør rage sig uklar med det pæne selskab. På den måde kan man i sin snævre flok bekræfte hinanden i gakkede synspunkter - som f.eks. at enhver muslimsk kvinde, der tager et tørklæde på sit hovede, derved tilkendegiver, at hun har til sinds at være fødemaskine for en muslimsk erobring af Vesten - og få en dejlig varm følelse i maven derved. Jo mere hovedrysten ens synspunkter vækker i det omgivende samfund, jo mere udvalgt føler man sig.

Noget gehør for sine tanker vinder man ganske vist ikke, tværtimod. Men man hygger sig i kulten.

Kilde: