Folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten taler nu bekymret om de tiltagende kampe mellem venstre- og højreekstreme i Århus. "Ekstremister i andre egne af landet må ikke få den fornemmelse, at politisk vold kan betale sig," siger han. I 180Graders nyhedsartikel om sagen skriver vi, at det er udtryk for en kursændring hos Enhedslisten, fordi det lille venstrefløjsparti tidligere har bakket op om politisk vold og har samarbejdet med politiske voldsmænd - men det er måske lige optimistisk nok.
Det er også muligt, at der bare er tale om hykleri. I hvert fald er det påfaldende, at Enhedslisten så sent som for et halvt år siden arrangerede fest med den formentlig voldeligste politiske gruppering, som Danmark kan byde på, nemlig Antifascistisk Aktion (AFA). Mistanken bestyrkes af, at mindst én person med tilknytning til AFA er ansat af Enhedslisten på Christiansborg, nemlig Pelle Dragsted som er en af stifterne af AFA. Det kan også undre, at Enhedslisten bakkede så helhjertet op om, at Københavns Kommune skulle give et hus til de autonome, efter at de havde ødelagt store dele af København og kastet med potentielt livsfarlige sten mod politibetjente - hvis partiet virkelig mener, at der ikke må brede sig den fornemmelse, at det kan betale sig at udøve vold.
Det er svært at vide, hvad der foregår i Århus, men Per Clausens udmelding kan måske tolkes i den retning, at de højreekstreme i byen er ved at være stærkere end de venstreekstreme. Det kunne være årsagen til, at Enhedslisten, de venstreekstremes politiske arm på Christiansborg, nu udtaler sig med bekymring. Det har man ikke gjort tidligere, da de venstreekstreme havde monopol på brugen af politisk vold, og da de organiserede højreekstreme begrænsede sig til Jonni Hansens forkølede flok i Greve, som ikke kunne bevæge sig uden for deres plankeværk uden at blive slået til plukfisk.
Men i essensen har Per Clausen dog ret. Det er bekymrende, at der tilsyneladende bliver flere og flere, som er villige til at deltage i fysiske slagsmål i kampen for deres politiske sag. Så længe de kun slår på hinanden, kan almindelige mennesker ganske vist være ligeglade. Men hvis den ene gruppe en dag får held til eliminere den anden, så kan man frygte, at medlemmerne vil kaste sig over almindelige mennesker for fortsat at bevare illusionen om, at deres liv har et indhold.
Det er også muligt, at der bare er tale om hykleri. I hvert fald er det påfaldende, at Enhedslisten så sent som for et halvt år siden arrangerede fest med den formentlig voldeligste politiske gruppering, som Danmark kan byde på, nemlig Antifascistisk Aktion (AFA). Mistanken bestyrkes af, at mindst én person med tilknytning til AFA er ansat af Enhedslisten på Christiansborg, nemlig Pelle Dragsted som er en af stifterne af AFA. Det kan også undre, at Enhedslisten bakkede så helhjertet op om, at Københavns Kommune skulle give et hus til de autonome, efter at de havde ødelagt store dele af København og kastet med potentielt livsfarlige sten mod politibetjente - hvis partiet virkelig mener, at der ikke må brede sig den fornemmelse, at det kan betale sig at udøve vold.
Det er svært at vide, hvad der foregår i Århus, men Per Clausens udmelding kan måske tolkes i den retning, at de højreekstreme i byen er ved at være stærkere end de venstreekstreme. Det kunne være årsagen til, at Enhedslisten, de venstreekstremes politiske arm på Christiansborg, nu udtaler sig med bekymring. Det har man ikke gjort tidligere, da de venstreekstreme havde monopol på brugen af politisk vold, og da de organiserede højreekstreme begrænsede sig til Jonni Hansens forkølede flok i Greve, som ikke kunne bevæge sig uden for deres plankeværk uden at blive slået til plukfisk.
Men i essensen har Per Clausen dog ret. Det er bekymrende, at der tilsyneladende bliver flere og flere, som er villige til at deltage i fysiske slagsmål i kampen for deres politiske sag. Så længe de kun slår på hinanden, kan almindelige mennesker ganske vist være ligeglade. Men hvis den ene gruppe en dag får held til eliminere den anden, så kan man frygte, at medlemmerne vil kaste sig over almindelige mennesker for fortsat at bevare illusionen om, at deres liv har et indhold.
