Leder: Plat og populistisk beskæftigelsesminister

Den kampagne for det personlige ansvar, som regeringen i dag, mandag, søsætter, ser allerede ud til at være kørt af sporet, inden den rigtigt er be...

Slettet Bruger,

19/05/2008

Den kampagne for det personlige ansvar, som regeringen i dag, mandag, søsætter, ser allerede ud til at være kørt af sporet, inden den rigtigt er begyndt. Årsagen er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans platte og populistiske udsagn i DR2's Deadline lørdag aften og i Politiken Søndag om "manden i firehjulstrækkeren", "de mest velbjærgede" o.s.v. Budskabet fra Hjort er, at der skal ydes endnu mere af dem, der i forvejen yder, hvad de skal for ikke alene at sikre sig selv og deres kære en ordentlig tilværelse, men som også er pålagt at lægge ufattelige summer til den del af velfærdsstatens klientel, der benytter alle muligheder for at fralægge sig det personlige ansvar.

"Evner forpligter. Har man evner, skal man udvise et stort ansvar, så personer med færre muligheder kan blive hjulpet. Det nytter ikke noget, at vi alle sammen kræver, at der skal tages hånd om os," siger Claus Hjort Frederiksen, og det er isoleret set rigtigt, men i den debat, som han kaster budskabet ind i, er det skruphamrende forkert. For det personlige ansvar i Danmark er ikke trængt, fordi der ydes for lidt og kræves for meget bag villaernes bøgehække i forstæderne og provinsen eller i ejerlejlighederne i byerne, sådan som beskæftigelsesministeren hævder.

Her påtager man sig tværtimod gerne sit personlige ansvar og løser sine egne problemer, så alle andre kan slippe fri. Ikke kun det, man tager også ansvar for andre og for lokalsamfundet ved at deltage i foreningsarbejde, sørge for at den nye dreng i skolen føler sig velkommen ved at invitere ham hjem at lege, være chauffør for moster Lise så hun ikke skal sidde i sin egen stue hele tiden, deltage i skolebestyrelsesarbejdet, arrangere idrætsdag i børnehaven, stå i genbrugsbutik for Røde Kors, samle ind til nødhjælp, træne miniputter i fodbold, afstemme regnskaber for ejerforeningen og mange, mange andre ting.

Der, hvor det personlige ansvar har det skidt, er derimod der, hvor Claus Hjort Frederiksen ikke tør gøre noget af angst for, at det skal hedde sig, at han vil "de svage" det ondt. Det er hos en stor del af de 260.000 førtidspensionister, som udmærket ville kunne påtage sig et personligt ansvar for deres egen forsørgelse, men som ikke har lyst. Det er hos alkoholikeren på torvet, som ville kunne stoppe med at drikke eller mindske forbruget, hvis han fandt det vigtigt nok, men som det sociale system ansporer til at fortsætte misbruget ved at uddele rundhåndede overførselsindkomster til de utilpassede. Det er hos den ledige indvandrerkvinde, som ikke ville have nogen problemer med at forklare sig mand, at hun skulle have sig et arbejde, hvis ikke kontanthjælpen gjorde det unødvendigt for hende. Og hos mange flere med et nydende forhold til velfærdsstaten.

Hvis Claus Hjort Frederiksen skulle tage et opgør med disse ansvarsdræbere, så ville det imidlertid kræve, at han skulle bruge sin position til at sige nogle upopulære sandheder. Og dét personlige ansvar skal man ikke forvente, at han vil påtage sig.

Kilde: