Tænk hvis Anders Fogh Rasmussen havde været konge af Danmark, dengang det nymodens papir var kommet til landet og truede med at udkonkurrere den fortrinlige tradition med at riste runer i sten. Så ville han nok have sagt noget i stil med dette: "I hvert fald i et vist omfang kan man sige, at de rent papirbaserede tjenester ikke har voldsomme produktionsomkostninger i modsætning til stenmediet. Det er lige præcis dét, der er min pointe. Hvis man skal sikre en lige konkurrence, skal man ikke nødvendigvis sikre de samme støtteordninger." Og så ville Anders Fogh Rasmussen have øset støttemidler ud over runeristerne og stenhuggerne, for at de ikke skulle udsættes for en ulige konkurrence fra den nye papirteknologi.
Nu er Fogh statsminister i 2009, og så handler hans udtalelse ikke om sten og papir, men om papir og internet. Man tror, det er løgn, men han siger faktisk som citeret, hvis man blot "moderniserer" lidt på ordene.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der skal støttes som en konsekvens af den teknologiske udvikling, hvis denne politik kommer til at danne præcedens for regeringen. Hver gang nye og mere effektive produktionsmetoder fremkommer, skal de gamle og forældede støttes for at sikre "en lige konkurrence". Hvorfor? Bare fordi.
I tilfældet dagbladene er der en slags forklaring, men den er ikke acceptabel, så derfor vil statsministeren ikke sige den højt: Han vil købe sig dagbladenes opbakning med skatteydernes penge. Dagbladenes oplag falder, og deres tid rinder ud, men endnu spiller de stadig en ganske stor rolle for meningsdannelsen - derfor vil Anders Fogh Rasmussen holde sig på god fod med dem via en ordentlig gang støtte.
Dagbladene ynder at omtale sig som demokratiets vagthund. I virkeligheden ligner de mere statsministerens lænkehund. Giver han dem et kødben, så forventer han, at de opfører sig medgørligt - og det gør de også. Bare se til Berlingske Tidende: Det er den avis, der har mest behov for penge fra statsministeren. Og avisens mest profilerede mand, politisk kommentator Thomas Larsen, er samtidig Foghs mest loyale allierede i dansk presse. Et tilfælde?
Nu er Fogh statsminister i 2009, og så handler hans udtalelse ikke om sten og papir, men om papir og internet. Man tror, det er løgn, men han siger faktisk som citeret, hvis man blot "moderniserer" lidt på ordene.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der skal støttes som en konsekvens af den teknologiske udvikling, hvis denne politik kommer til at danne præcedens for regeringen. Hver gang nye og mere effektive produktionsmetoder fremkommer, skal de gamle og forældede støttes for at sikre "en lige konkurrence". Hvorfor? Bare fordi.
I tilfældet dagbladene er der en slags forklaring, men den er ikke acceptabel, så derfor vil statsministeren ikke sige den højt: Han vil købe sig dagbladenes opbakning med skatteydernes penge. Dagbladenes oplag falder, og deres tid rinder ud, men endnu spiller de stadig en ganske stor rolle for meningsdannelsen - derfor vil Anders Fogh Rasmussen holde sig på god fod med dem via en ordentlig gang støtte.
Dagbladene ynder at omtale sig som demokratiets vagthund. I virkeligheden ligner de mere statsministerens lænkehund. Giver han dem et kødben, så forventer han, at de opfører sig medgørligt - og det gør de også. Bare se til Berlingske Tidende: Det er den avis, der har mest behov for penge fra statsministeren. Og avisens mest profilerede mand, politisk kommentator Thomas Larsen, er samtidig Foghs mest loyale allierede i dansk presse. Et tilfælde?
