Et flertal i Folketinget vil nu forbyde hunderacer, som medierne har døbt "kamphunde". Hvilke racer det udtryk lige dækker over, har politikerne endnu ikke afsløret, men vi skal nok regne med, at hunde med tigerstriber, brede brystkasser og fra racer, der jævnligt ses ørekuperede, er i farezonen. Men kun hvis racen er ny i Danmark. Boxere, broholmere, rottweilere, mastiffer og andre hunderacer, der alle har forfædre, som kæmpede mod vildsvin, bjørne og andre hunde, vil naturligvis ikke blive forbudt - dem kender vi jo så godt herhjemme. Men kommer racen fra USA, som amerikansk bulldog og især amerikansk staffordshire terrier, så vil hammeren formentlig falde, hvis folketingsflertallet holder fast i sit forehavende.
Men uanset hvilke hunderacer, der rammes, er forslaget intet andet end tom symbolpolitik. Politikerne vil som så ofte gerne vise, at de "gør noget", og så betyder det mindre, om dette "noget" faktisk gør Danmark til et bedre sted, eller om det blot intensiverer produktionen af overflødige og frihedsindskrænkende regler på Christiansborg.
Der er formentlig ikke en eneste af politikerne i flertallet, der er i tvivl om, at bøller vil kunne gøre en schæfer, en dobermann eller en riesenschnauzer mindst lige så farlig som en amerikansk staffordshire terrier - og at de også vil gøre det, hvis man forbyder de hunderacer, de ejer nu. For når det kommer til stykket, er det jo ikke hunderacerne, der er de farlige, det er deres voldsfascinerede ejere. Nogle mennesker vil simpelthen gerne fremstå som farlige, især i et samfund som vores hvor farlighed belønnes med livslang offentlig forsørgelse, og en aggressiv hund er for dem lige så god som to års intens træning i et styrkecenter.
Indtil videre har vi dog ikke hørt om tilfælde, hvor hundene er blevet pusset på mennesker. Det er derimod gået ud over andre hunde, katte og en kanin. Det burde ikke være nok til at forbyde alle de hunde, som end ikke har gjort en mus fortræd.
Men uanset hvilke hunderacer, der rammes, er forslaget intet andet end tom symbolpolitik. Politikerne vil som så ofte gerne vise, at de "gør noget", og så betyder det mindre, om dette "noget" faktisk gør Danmark til et bedre sted, eller om det blot intensiverer produktionen af overflødige og frihedsindskrænkende regler på Christiansborg.
Der er formentlig ikke en eneste af politikerne i flertallet, der er i tvivl om, at bøller vil kunne gøre en schæfer, en dobermann eller en riesenschnauzer mindst lige så farlig som en amerikansk staffordshire terrier - og at de også vil gøre det, hvis man forbyder de hunderacer, de ejer nu. For når det kommer til stykket, er det jo ikke hunderacerne, der er de farlige, det er deres voldsfascinerede ejere. Nogle mennesker vil simpelthen gerne fremstå som farlige, især i et samfund som vores hvor farlighed belønnes med livslang offentlig forsørgelse, og en aggressiv hund er for dem lige så god som to års intens træning i et styrkecenter.
Indtil videre har vi dog ikke hørt om tilfælde, hvor hundene er blevet pusset på mennesker. Det er derimod gået ud over andre hunde, katte og en kanin. Det burde ikke være nok til at forbyde alle de hunde, som end ikke har gjort en mus fortræd.
