LEDER: Socialdemokraterne og SF vil have yngre mennesker til at arbejde en time mere om ugen, for at danskere, som er fyldt 60 år, til gengæld skal have mulighed for ikke at arbejde og modtage efterløn. Hvis vi ser bort fra, at arbejdsugen sådan set ikke er noget, som Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal kan bestemme over, hvorfor er det så en "fair løsning"? Svaret blæser i vinden. I hvert fald er det nemt at argumentere for, at det i virkeligheden er unfair.
For det første: Når en 30-årig går på arbejde for sin løn, så er det mest rimeligt, at han også får lov til at bruge sin løn. Det er jo ham, der har ydet en produktiv indsats, ikke den 60-årige som gerne vil gå på efterløn. Var der ikke engang, hvor venstrefløjen kaldte det "udbytning", når andre end den arbejdende fortærede arbejdets frugter? Hvad er der sket i mellemtiden?
For det andet: Det er mindre end to år siden, at Socialdemokraterne og SF bekymrede sig rigtig meget om de byrder, som påhviler børnefamilierne, når de skal have arbejds- og familieliv til at gå op i en højere og ikke alt for stressende enhed. Dengang argumenterede de røde for en såkaldt "tidsbank", der skulle give yngre danskere mulighed for at geare ned på arbejdsfronten, mens deres børn var små, for så til gengæld at arbejde mere, når familielivet ikke længere pressede så meget på. Jamen, hvem er da mindre pressede end 60-årige, hvis børn er fløjet fra reden? Alligevel skal børnefamilierne nu altså arbejde en time mere om ugen, for at de 60-årige kan holde fri. Er det virkelig en "fair løsning" set med de samme briller, som for kort tid siden mente, at børnefamilierne var så stressede, at de skulle have lov til at arbejde mindre, ikke mere?
Vi har vist behov for at få defineret, hvad "fairness" egentlig betyder på S-SF-sprog.
For det første: Når en 30-årig går på arbejde for sin løn, så er det mest rimeligt, at han også får lov til at bruge sin løn. Det er jo ham, der har ydet en produktiv indsats, ikke den 60-årige som gerne vil gå på efterløn. Var der ikke engang, hvor venstrefløjen kaldte det "udbytning", når andre end den arbejdende fortærede arbejdets frugter? Hvad er der sket i mellemtiden?
For det andet: Det er mindre end to år siden, at Socialdemokraterne og SF bekymrede sig rigtig meget om de byrder, som påhviler børnefamilierne, når de skal have arbejds- og familieliv til at gå op i en højere og ikke alt for stressende enhed. Dengang argumenterede de røde for en såkaldt "tidsbank", der skulle give yngre danskere mulighed for at geare ned på arbejdsfronten, mens deres børn var små, for så til gengæld at arbejde mere, når familielivet ikke længere pressede så meget på. Jamen, hvem er da mindre pressede end 60-årige, hvis børn er fløjet fra reden? Alligevel skal børnefamilierne nu altså arbejde en time mere om ugen, for at de 60-årige kan holde fri. Er det virkelig en "fair løsning" set med de samme briller, som for kort tid siden mente, at børnefamilierne var så stressede, at de skulle have lov til at arbejde mindre, ikke mere?
Vi har vist behov for at få defineret, hvad "fairness" egentlig betyder på S-SF-sprog.
