LEDER: I princippet kunne man vel indføre fuld brugerbetaling for "de rige" til alt muligt, som i dag er helt eller delvist betalt af det offentlige: Skolegang og børnehavepasning for deres børn, sygehus- og lægebesøg, kørsel på vejene, brug af bibliotekerne og meget mere. Og, nå ja, man kunne også fjerne børnechecken, som de Konservative nu foreslår. De kan jo klare sig selv, som det så ofte fremføres.
Ja, det kan de, men er det rimeligt, at højt lønnede danskere skal betale så meget i skat, som de betaler, uden at få noget igen fra det offentlige?
En reform af betalingsmodellen for offentlige ydelser skal være mere end velkommen, men den må i al fairness kombineres med en fjernelse af i hvert fald topskatten, så den øgede egenbetaling ikke blot udgør en ekstra udgift for mennesker, som i forvejen betaler rigeligt til det offentlige. Især fordi alt andet ville være uretfærdigt, men også fordi lysten til at yde en ekstra indsats og dermed tjene flere penge svinder ind, hvis det blot afstedkommer nye "strafgebyrer".
Målet for en sådan kombineret reform af brugerbetaling og skat bør være, at alle danskere i princippet betaler fuld pris for de ydelser, de forbruger - i det offentlige såvel som i det private. Det giver større ansvarlighed og mådehold i efterspørgslen efter goder, som vi mennesker ellers har en umættelig hunger efter. Og det åbner for konkurrence på udbudssiden, hvor private leverandører vil kunne komme ind på markeder, som det offentlige i dag har monopol på.
Skulle der så være enkelte, som ikke kan finansiere deres eget forbrug af goder, som resten af samfundet finder nødvendige for opretholdelsen af et almindeligt og værdigt liv i det 21. århundrede, så må de jo bare få nogle ekstra penge af alle andre. I stedet for at holde liv i et enormt og ineffektivt offentligt apparat med gratis goder til alle, blot fordi nogle få ikke har råd til at betale prisen, så bør vi have et velfungerende privat marked, hvor man kan købe alt, hvad hjertet kan begære, og hvor man hjælper dem, der uforskyldt er havnet i en situation, hvor de ikke har råd.
Det ville være en moderne borgerlig-liberal målsætning, som de Konservative hjertens gerne må tage til sig, nu hvor de er i gang med at kigge frem mod år 2020.
Ja, det kan de, men er det rimeligt, at højt lønnede danskere skal betale så meget i skat, som de betaler, uden at få noget igen fra det offentlige?
En reform af betalingsmodellen for offentlige ydelser skal være mere end velkommen, men den må i al fairness kombineres med en fjernelse af i hvert fald topskatten, så den øgede egenbetaling ikke blot udgør en ekstra udgift for mennesker, som i forvejen betaler rigeligt til det offentlige. Især fordi alt andet ville være uretfærdigt, men også fordi lysten til at yde en ekstra indsats og dermed tjene flere penge svinder ind, hvis det blot afstedkommer nye "strafgebyrer".
Målet for en sådan kombineret reform af brugerbetaling og skat bør være, at alle danskere i princippet betaler fuld pris for de ydelser, de forbruger - i det offentlige såvel som i det private. Det giver større ansvarlighed og mådehold i efterspørgslen efter goder, som vi mennesker ellers har en umættelig hunger efter. Og det åbner for konkurrence på udbudssiden, hvor private leverandører vil kunne komme ind på markeder, som det offentlige i dag har monopol på.
Skulle der så være enkelte, som ikke kan finansiere deres eget forbrug af goder, som resten af samfundet finder nødvendige for opretholdelsen af et almindeligt og værdigt liv i det 21. århundrede, så må de jo bare få nogle ekstra penge af alle andre. I stedet for at holde liv i et enormt og ineffektivt offentligt apparat med gratis goder til alle, blot fordi nogle få ikke har råd til at betale prisen, så bør vi have et velfungerende privat marked, hvor man kan købe alt, hvad hjertet kan begære, og hvor man hjælper dem, der uforskyldt er havnet i en situation, hvor de ikke har råd.
Det ville være en moderne borgerlig-liberal målsætning, som de Konservative hjertens gerne må tage til sig, nu hvor de er i gang med at kigge frem mod år 2020.
