LEDER: Et skridt frem og et halvt tilbage. Sådan cirka kan regeringens plan om at lette selskabsskatten fra 25 til 20 procent - men ikke for banker og andre finansielle virksomheder - karakteriseres.
Det ene skridt frem er selve lettelsen af selskabsskatten, som vil gøre det mere konkurrencedygtigt at producere og investere i Danmark fremfor at vælge andre lande. Det vil øge produktionen med 4 mia. kr. i Danmark og skabe 4.000 ekstra arbejdspladser. Det har vi brug for!
Det halve skridt tilbage er, at regeringen med øvelsen lægger sig på maven for og bidrager til den røde propaganda om, at finansielle virksomheder af en eller anden grund ikke gør rigtig nytte i det danske samfund, og derfor skal beskattes hårdere end alle andre virksomheder.
Det er en absurd påstand, for selvfølgelig gør alle virksomheder, der sælger deres vare på et frit marked, nytte for de mennesker, som køber - ellers ville køberne jo vælge andre steder at bruge deres penge. Den vare, som banker sælger, er nøjagtig lige så nyttig som den vare, man køber hos en bager, en frisør eller en håndværker, og derfor giver det heller ingen mening, at bank- og anden finansiel virksomhed skal underlægges en strafskat på ekstra fem procent, som ingen andre virksomheder betaler.
Erhvervsudviklingen i Danmark skal være fri for politisk indblanding og kun styret af ejere, investorer, ansatte, kunder og det samspil, som opstår mellem dem, når udbud møder efterspørgsel.
Planøkonomien blev lagt i graven i 1989. Men det er selvfølgelig ikke en garanti for, at liget ikke kan graves op igen.
