LEDER: De må have et jernhelbred, de svenskere, så lidt som de går til lægen. Måske skulle man begynde at spise mere knækbrød? Eller også er årsagen bare, at svenskerne skal betale 150 kr. pr. lægebesøg. Tallene er i hvert fald sigende: Mens den gennemsnitlige dansker besøger sin læge 7,5 gange om året, så er det kun 3 gange for en tilsvarende svensker. Alligevel er middellevetiden i Sverige cirka 2,5 år længere end i Danmark.
Sagen er naturligvis den, at mange danskere render alt for meget til lægen, fordi det er helt omkostningsfrit for dem. Det forholder sig med lægeservice som med alle andre goder i dette samfund: Jo billigere godet er, desto større er forbruget af godet, og meget billigere end gratis bliver det ikke.
Den gratis lægekonsultation fører derfor til et enormt ressourcespild. Det mådehold, som man udviser i forbruget af goder, som man selv skal betale for, er helt fraværende i forhold til lægebesøg. Naboen betaler jo, og den adfærd, man selv gør sig skyldig i, gør så godt som ingen forskel i det nationale regnskab. Man er, når det kommer til stykket, blot en lille fisk i det store hav.
Regeringen har efter mange år med et kolossalt overforbrug i den offentlige sektor nu lagt op til, at der skal vises mere mådehold, men helt uden at tage fat i en tiltrængt diskussion om brugerbetaling for ydelser, som det offentlige i dag deler ud uden krav om betaling fra brugerne. Det kan imidlertid endnu nås at tage fat i det væsentlige område også. For som der synges i Venstres Ungdoms slagsang, der er skrevet af Bertel Haarder:
Dæmp forbruget når det spilder,
Knappe goder på vor jord.
Sagen er naturligvis den, at mange danskere render alt for meget til lægen, fordi det er helt omkostningsfrit for dem. Det forholder sig med lægeservice som med alle andre goder i dette samfund: Jo billigere godet er, desto større er forbruget af godet, og meget billigere end gratis bliver det ikke.
Den gratis lægekonsultation fører derfor til et enormt ressourcespild. Det mådehold, som man udviser i forbruget af goder, som man selv skal betale for, er helt fraværende i forhold til lægebesøg. Naboen betaler jo, og den adfærd, man selv gør sig skyldig i, gør så godt som ingen forskel i det nationale regnskab. Man er, når det kommer til stykket, blot en lille fisk i det store hav.
Regeringen har efter mange år med et kolossalt overforbrug i den offentlige sektor nu lagt op til, at der skal vises mere mådehold, men helt uden at tage fat i en tiltrængt diskussion om brugerbetaling for ydelser, som det offentlige i dag deler ud uden krav om betaling fra brugerne. Det kan imidlertid endnu nås at tage fat i det væsentlige område også. For som der synges i Venstres Ungdoms slagsang, der er skrevet af Bertel Haarder:
Dæmp forbruget når det spilder,
Knappe goder på vor jord.
