Berlingske, suk

Jeg kom for skade at tage imod et étdages tilbud om at læse b

Ino Overgaard Olsen,

09/08/2018

Jeg kom for skade at tage imod et étdages tilbud om at læse b.dk samt E-avisen gratis i to måneder. Det overlever jeg, men det er ærligt talt sjovere og mere oplysende at læse alternative aviser og blogs. I dag kolporterer fx Poul Høi i Berlingske en artikel om Boris Johnson. Underrubrikken lyder:

"Her er forskellen på den danske og britiske politiske debat i en nøddeskal – med burkaer og Boris Johnson i hovedrollen: Danske toppolitikere føler sig forpligtede over for folkeflertallet, mens britiske toppolitikere føler sig forpligtede over for ideen om et liberalt og multikulturelt samfund."

Danske politikere føler sig overhovedet ikke forpligtede over for folkeflertallet, Poul Høi! Gjorde de, så havde de aldrig fortsat multikultihalløjet, og så havde de fluks gennemført et forbud mod ikke medicinsk ordineret omskæring af drenge under 18 år.

Du vrøvler, Poul Høi.

Andetsteds i avisen i dag fandt jeg en - longread? - om familiesammenføring i Ronneby i Skåne. Den smukke gamle kurby er nu totalt ødelagt af indvandrere, men det stod der ikke noget om. Hvad var begrundelsen for artiklen? Aldeles uvist, men vistnok er den slags artikler et led i en plan om at vænne danskerne til at muslimer også er mennesker - der kan bo i Danmark, Sverige og Norge. Feel-good historier, tror jeg det hedder.

Og nu vi er ved Sverige og det engelske sprog, så læser jeg at svenskerne tilsyneladende griner af danskernes brug af engelske gloser. Såh? For nylig måtte jeg slå et "svensk" ord op: Lajvare

Tag den, Berlingske. I får mig ikke tilbage som abonnent med et så underlødigt produkt.

Kilde: