Polemikken om CBD olie

Jeg hedder Lars

Lars Mogensen,

04/06/2018

Jeg hedder Lars. Min kone led af svære gigt-smerter. Det stod på i 7 år - men nu har hun næsten ingen tilbage og vi har begge fået vores liv tilbage. Ikke at det var blevet frataget os, men hvis man aldrig har døjet som familie med permanente ulemper og det drama, som disse kan medføre, er det meget, meget svært at sætte sig ind i. Dermed bliver det svært at have en holdning til det og de løsningsmodeller, mange tager i brug som behandlings-metodik. Eller rettere - det burde være svært at danne holdning om det, når man ikke selv har erfaring med det. Men det er det vanen tro ikke for hverken myndigheder eller hr. og fru Danmark. Med fare for at lyde indebrændt og træls (for det er jeg), ved familien Danmark præcis hvordan det er at have en bedre halvdel på smertestillende medicin, hvilken ledte an til en mellemsvær depression - og dertil en søn, som skulle vokse op igennem hele denne fadæse, som kunne være undgået, hvis bare folk ikke gik i så små sko. Vores løsning var og er CBD olie. Og uha, hvor har CBD olie da været en varm kartoffel i medier og folkemunde de sidste par år. Nu er det blevet min tur til at bræge op omkring det. Jeg vil nemlig beskrive hvordan, min bedre halvdel og jeg var blevet lykkelige igen. Vi er det stadig, men det er op ad bakke. Hvis du ikke ved hvad CBD olie er, kan du læse en grundig og fordøjelig definition her.

Jeg er ikke aktivistisk anlagt og for hvad angår fri hash debatten, kunne jeg ikke være mere ligeglad. Det er gode argumenter både for og imod, men da jeg ikke selv indtager den slags, har jeg ingen holdning til det. Akkurat som jeg vil anbefale alle andre at forholde sig til emnet om CBD olie, hvis de ingen erfaring har med det. I 2017 blev det konkluderet af WHO, at CBD som stof ingen euforiserende eller negativ virkning har på mennesker. Læs hele rapporten fra WHO her som pdf. Der findes mange flere kilder fra offentlige og kritiske instanser, som beskriver det samme. Mit spørgsmål lyder så: Hvorfor skulle min bedre halvdel anholdes og sigtes for import af euforiserende stoffer, da hun i december 2017 bestilte CBD olie fra denne hjemmeside. Hvis man læser på siden, vil man erfare, at produkterne er fri for euforiserende stoffer. De bliver sendt fra Sverige, hvor de bliver fremstillet af økologisk industrihamp. UHA hvor forfærdeligt!

Betjentene mødte op på vores adresse med en sigtelse, hvilken min bedre halvdel nægtede at erkende sig skyldig i. Forsendelsen var blevet stoppet i tolden og uden at have tjekket indholdet, valgte myndighederne at sigte hende for noget så alvorligt som import af euforiserende stoffer. Hele fadæsen er overstået nu - men den resulterede i, at hun ikke længere tør at bestille fra nettet og nu skal bruge 5 gange så mange penge på de magistrelle apoteker på et produkt, der ikke virker lige så godt.

Vi bliver simpelthen nødt til at rette ind og vælge folks ve og vel fremfor farmaceutisk politiske alliancer. Det lyder konspiratorisk - men det kan ikke eksistere andre årsager. Jeg håber at kunne skabe debat og måske endda ændre enkelte menneskers tankegang omkring hele emnet. Så vil mit indlæg da have tjent omend et lille formål i en stor kamp, hvor dumhed og korruption støder sammen med fornuft og velvilje.



Kilde: