19 af 20 SF-kandidater vil hæve boligskatten

Slettet Bruger,

10/11/2007

Onsdag droppede Villy Søvndal SF' s krav om øgede boligskatter. Det var ikke nødvendigt for at finansiere partiets velfærdsløfter, mente han. Dermed er han nu i modstrid med 95 procent af sit eget partis folketingskandidater. Det skriver TV2 Politik, der har foretaget en gennemgang af TV2' s kandidatdatabaser. Søvndal afviser dog, at det bliver et problem for SF.

"Vores kandidater har så meget politisk erfaring, at de godt er klar over, at Rom ikke blev bygget på en dag," siger Villy Søvndal til TV2 Politik.

De mange kandidater er i smuk overensstemmelse med en langvarig SF-linje. På partiets hjemmeside kan man læse sig frem til, at:

"Indkomstskatten skal sættes markant ned og boligskatten skal sættes gradvist op. Alt dette kræver en skattereform, og derfor er SF imod skattestoppet".

Villy Søvndal mener dog ikke, at hans melding i modstrid med den hidtidige linje, giver SF et troværdighedsproblem.

"Med mindre vi får over 50 procent af stemmerne ved valget, så er der ikke flertal for at ændre på boligbeskatningen. Så det er ikke aktuelt. Men får vi et regeringsskifte, så vil der blive nedsat en skattekommission, som kan se på hele skattesystemet," siger Søvndal til TV2 Politik.

[email protected]

Kilde: