Afmeldepligt for licensen fra årsskiftet

Regeringen og oppositionen er tæt på en aftale om, hvordan man får flere danskere til at betale til DR's skrantende økonomi

Slettet Bruger,

28/02/2008

Regeringen og oppositionen er tæt på en aftale om, hvordan man får flere danskere til at betale til DR's skrantende økonomi. Fra årsskiftet skal hver husstand aktivt melde fra, hvis der ikke skal betales licens. Ellers vil licensen automatisk blive opkrævet fra husstanden. Det skriver dr.dk.

Ved en framelding skal borgeren eller virksomheden på tro og love erklære, at man ikke har hverken fjernsyn, radio, mobiltelefon eller internetforbindelse.

Millioner til DR
Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen er glad for ordningen, fordi den ikke omfatter licensstigninger.

"På den her måde lader vi nu dem betale, som i forvejen skal betale," siger han til dr.dk.

Han vurderer, at ordningen vil indbringe et sted mellem 100 og 160 mio. kr. om året.

[email protected]

Kilde: