Anisette: Fogh-regering som Chiles junta

At Anisette ikke er en af VK-regeringens kernevælgere kommer næppe bag på nogen

Slettet Bruger,

10/02/2008

At Anisette ikke er en af VK-regeringens kernevælgere kommer næppe bag på nogen. Og i dagens Berlingske Tidende føjer hun yderligere til billedet af sig selv som en overbevist venstreorienteret. I et interview, hvor hun gør status over sit liv, udtaler hun sig om 68-generationens resultater. Blev det som hun drømte om?

"Jeg synes, det er lykkedes et godt stykke vej. Der har selvfølgelig været bølger frem og tilbage, afmatninger og nedgange, sådan som nu. Men én ting har jeg lært af det: Når vi står sammen som mennesker, kan man godt ændre noget. Jeg tror, at bittesmå skridt kan ændre noget. De er stadig nødvendige - også når det ser allermest sort ud. Lige pludselig gik det op for os: 'Gud, nu har vi gået og spillet støttekoncerter for at befri folk i for eksempel Chile fra juntastyret, og så ser man det lige pludselig foran os'. Det, vi har kæmpet for i andre lande, er lige pludselig i vores egen baghave," lyder Anisettes svar til Berlingske Tidende.

Der er nok at være utilfreds med for Anisette. Regeringen er borgerlig, hendes elskede ungdomshus revet ned, og der arbejdes på normalisering af Christiania.

"Det går ikke så godt lige nu. Men vi skal samtidig huske alle de spor, som er sat, alle de frø, som er sået. De vil altid være der og leve videre. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at man kan sige, at vi ikke er lykkedes helt. Dog tror jeg ikke, det varer så længe, før stemningen vender. Folk bliver trætte af den angstfyldte atmosfære," lyder hendes spådom til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: