Anti-rygelov vedtaget

Slettet Bruger,

30/05/2007

Folketinget vedtog i går den nye rygelov, der forbyder rygning på de fleste værtshuse, arbejdspladser og uddannelsessteder. De Radikale står som det eneste parti uden for aftalen, men ikke fordi man mener, at den er for formynderisk.

"Politikerne ved, at passiv rygning koster 2.000 menneskeliv om året. Alligevel gennemfører man en lov, der er fyldt med huller. På store arbejdspladser vil der kunne ryges fra kælder til loft. På restauranter og cafeer vil der blive rige muligheder for at ryge. Og de små værtshuse kan helt gøre, som de vil," siger de Radikales sundhedsordfører Charlotte Fischer til Ritzau.

Den nye rygelov tillader arbejdspladser at oprette rygerum, ligesom det stadig skal være lovligt at ryge på værtshuse på under 40 kvadratmeter.

mkr

Kilde: