Arbejdspladser respekterer religion på jobbet

På danske arbejdspladser forløber kulturmødet mellem danskere og muslimske indvandrere tilsyneladende smertefrit

Slettet Bruger,

03/02/2008

På danske arbejdspladser forløber kulturmødet mellem danskere og muslimske indvandrere tilsyneladende smertefrit. En undersøgelse fra Integrationsministeriet, foretaget blandt 45 af landets største virksomhed, viser at der stort set ikke er problemer forbunder med de ansattes religiøse overbevisning eller deres muligheder for at praktisere deres tro. Det skriver epn.dk.

Ni ud af ti virksomheder tillader slør eller tørklæde, otte ud af ti accepterer principielt, at der bedes i arbejdstiden, og næsten alle de adspurgte virksomheder har kantiner, der også tilgodeser muslimske madønsker. Kun 4 af de 45 virksomheder fortæller, at de "en sjælden gang" har oplevet problemer som følge af religiøse overbevisninger blandt medarbejderne.

"Undersøgelsen bekræfter, at religion ikke er noget, man skal lovgive om. Det går fint med at overlade det til virksomhederne selv at finde fornuftige løsninger og tage hensyn til mindretal på dette område," siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til epn.dk.

Et stort flertal af virksomhederne giiver i undersøgelsen udtryk for, at julefrokoster og andre sociale arrangementer skal fastholdes. Et flertal betegner desuden sig selv som "danske arbejdspladser" med "danske traditioner". 95 procent af virksomheder sætter i øvrigt tolerancegrænsen før niqab'en, den muslimske klædedragt, der kun efterlader øjnene synlige.

[email protected]

Kilde: