Asmaa støtter angreb på danske styrker i Irak

Slettet Bruger,

23/07/2007

I et interview fredag i Socialistisk Arbejderavis opfordrer Enhedslistens omdiskuterede folketingskandidat til at støtte angrebene på danske soldater i Irak.

"Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne," siger hun.

I dagens B.T. gentager hun opfordringen og bekræfter, at hun har væbnet kamp i tankerne.

"Jeg er ikke imod en væbnet kamp. Det er en modstandskamp, og derfor er det også helt fair."

"Forvirret ung dame"
Naser Khader fra Ny Alliance er forundret over udtalelserne.

"Det er en forvirret ung dame. Hun har sagt så meget og modsagt sig selv så mange gange, at man bliver helt rundtosset, siger han og fortsætter:

"Hun er helt galt afmarcheret. Det er den irakiske regering, der er legitim og godkendt af FN. Så det er dén, man skal støtte."

Asmaa Abdol-Hamid skal dog ikke frygte at stå skoleret internt i Enhedslisten. Her møder hun nemlig opbakning fra folketingsmedlem Frank Aaen.

"Vi er kede af det hver gang, et menneske dør i krig, dansker, iraker eller amerikaner. Men kamp mod en besættelsesmagt er helt legitim - og vi har hele tiden været imod krigen i Irak og ment, at besættelsesstyrkerne skal trækkes hjem," siger han.

[email protected]

Kilde: