BBC-ansat kalder Bush onanist

Slettet Bruger,

16/08/2007

Af IKKEMIG 2

Når briterne betaler licens, går pengene ikke blot til tv- og radio-programmer fra mediemastodonten BBC. Et værktøj, der overvåger trafikken på Internettets største leksikon, Wikipedia, har afsløret, at en BBC-ansat har været inde og ændre præsident George W. Bushs efternavn fra Walker til Wanker. "Wanker" er nedsættende britisk slang, der direkte oversat betyder onanist.

Wikipedia er et gratis leksikon på internettet, som alle og enhver har mulighed for at redigere. Det betyder mange korrekturlæsere, men giver også rig mulighed for vildledning og personlige hævntogter.

"Bush er en skiderik"
Virgil Griffith, der studerer datalogi ved det amerikanske universitet California Institute of Technology, har udviklet en såkaldt Wiki-skanner, der kan overvåge, hvem der foretager rettelser i Wikipedia. Og den har bragt en sand syndflod af pinlige rettelser for dagen.

Enhver med en internetforbindelse kan bruge Wiki-skanneren, og på hjemmesiden Wired.com kan besøgende dele deres "fund" med hinanden. Udover BBC-medarbejderen, der synes, at Bush skulle have et andet mellemnavn, kan man også læse om en medarbejder fra avisen New York Post, der kalder præsidenten for en "jerk" (skiderik) og en ansat fra tv-stationen Fox, der har fjernet omtale af kritik af stationen. Og så er der en medarbejder fra computerfirmaet Apple, der har fundet det nødvendigt at informere omverdenen om, at "min fætter Bill prutter ofte".

[email protected]

Kilde: