Bandemedlemmer kommer fra alle samfundslag

Mislykket integration og dybe sociale problemer kaster børn og unge fra belastede familier i kløerne på kriminelle bander, som lige nu fører krig m...

Slettet Bruger,

03/05/2009

Mislykket integration og dybe sociale problemer kaster børn og unge fra belastede familier i kløerne på kriminelle bander, som lige nu fører krig med skudattentater i København, Odense og Århus. Sådan lyder en udbredt antagelse, der har fået en række partier i Folketinget fra Enhedslisten til langt over på den borgerlige fløj til at efterlyse bedre forebyggelse - ikke mindst en bedre social indsats over for udsatte børn og unge, skriver Berlingske Tidende.

Der er bare et problem: Politiet har kendskab til en række bandemedlemmer, som er vokset op i helt almindelige familier, har gennemført skole og uddannelse, passer job og ikke nødvendigvis har en lang kriminel løbebane, før de slutter sig til gadebanderne eller Hells Angels gennem kampstyrken AK81.

Derfor sætter Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) nu gang i en toårig undersøgelse for at gennemgå hvert enkelt overvågede bandemedlems økonomiske samt familie- og uddannelsesmæssige baggrund.

"Alle gætter på, at bandemedlemmerne har siddet skævt på potten," siger NEC's næstkommanderende, vicepolitiinspektør Jørgen Isalin til Berlingske Tidende.

"Til det er der bare at sige: Ja, nogen kommer fra familier med store sociale problemer. Men vi ser også mange, som kommer fra helt almindelige familier. Derfor starter vi nu en kortlægning. Det er den eneste vej til mere viden."

Talsmand Jørn 'Jønke' Nielsen fra Hells Angels siger til Berlingske Tidende, at ca. halvdelen af de unge AK81'ere er, hvad han kalder "glemte børn", som er blevet "mulet i skolegården", og som kan have store sociale problemer i familien, mens den anden halvdel kommer fra helt almindelige familier.

En af bandekrigens mest kendte figurer, den 25-årige Espen Hertz fra AK81, blev forsøgt dræbt i denne uge. Han kommer fra en overlægefamilie.

[email protected]

Kilde: