Af Ole Birk Olesen
Indkomstlighed er vigtigere end beskæftigelseslighed, når man skal måle den såkaldte "sammenhængskraft" i samfundet. Det er konklusionen i en ny rapport om Danmarks konkurrenceevne, som netop er blevet udsendt af Økonomi- og Erhvervsministeriet.For selvom Danmark er det land ud af 22, hvor der er størst forskel på, hvor mange indvandrere og hvor mange indfødte, som er i arbejde, så kommer Danmark ifølge den konservative partiformand Bendt Bendtsens ministerium alligevel ind på en top fem, når det gælder sammenhængskraft. Årsagen er, at indkomsterne i Danmark er de mest ensartede i verden, og det vægter Økonomi- og Erhvervsministeriet meget højt, fremgår det af rapporten.
Af de fem kategorier, som ifølge ministeriet kan redegøre for Danmarks sammenhængskraft, handler de tre om indkomstfordeling: Lønforskel mellem indkomstgrupper, andel med relativ lav indkomst og risiko for vedvarende lav indkomst. I alle disse tre kategorier kommer Danmark ifølge ministeriet ind på top fem sammenlignet med andre OECD-lande.
I de to sidste kategorier, som handler om deltagelse på arbejdsmarkedet, klarer Danmark sig derimod ikke så godt. Det gælder integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, hvor Danmark altså får dumpekarakter, og det gælder ledighed for kortuddannede, hvor Danmark opnår en middelmådig placering sammenlignet med andre lande. Men det betyder ikke så meget ifølge ministeriet, hvor man sammenlagt tildeler Danmark en top fem-placering.
Konservativ: Socialt system skaber sammenhængskraft
De Konservatives erhvervsordfører, Per Ørum Jørgensen, forklarer overfor 180Grader.dk, hvorfor ensartede pengepunge for en konservativ er vigtigere end ensartede jobmuligheder.
"Det er jo udtryk for, at vi lever i et land, hvor der er muligheder for alle, og hvor vi ikke har den store sociale klasse, hvor den tunge ende virkelig vender nedad. Og det er jo netop med til at skabe sammenhængskraft, at folk har et arbejde og en indtægt," siger Per Ørum Jørgensen til 180Grader.dk
Men de har jo ikke et arbejde. Indvandrerne er meget oftere arbejdsløse i Danmark end i andre lande.
"Hmm ... ja. Og det er jo klart, at der ligger stadig en stor udfordring, før vi får integrationen til at lykkes. Det tror jeg, at alle er klar over, men det betyder jo ikke, at vi ikke har et land med en god sammenhængskraft, og det har vi, fordi vi har det her sociale system."
Vigtigt med arbejde
Men er det ikke vigtigere for sammenhængskraften, om folk er i arbejde, end om indkomstfordelingen er meget lige?
"Det betyder meget for folks selvrespekt, om man har noget at stå op til, men det skal bare ikke overskygge, at vi har det gode system, som vi har."
Så hvis bare man sørger for, at folk får en stor overførselsindkomst fra det offentlige, så kan man godt kombinere høj arbejdsløshed blandt visse befolkningsgrupper med en stor sammenhængskraft?
"Hvis du er fair, så kigger du på, hvad de procentvist udgør af befolkningen."
Det er knap 25 procent af danskerne i den arbejdsdygtige alder, som forsørges af det offentlige.
"Ja, vi har en stor gruppe, der forlader arbejdsmarkedet i en tidlig alder, og vi har en gruppe, som er meget vanskelig at få ud på arbejdsmarkedet, men vi kæmper dagligt for at få integrationen til at lykkes og for at løse de sociale problemer. Men vi tager jo hånd om folk, så ingen er tvunget til at sidde på gaden og tigge, som man ser det i mange andre lande. Det er det, der sikrer sammenhængskraften i Danmark," siger Per Ørum Jørgensen.
