Besparelser reduceret med en tredjedel

Slettet Bruger,

21/09/2007

Mens 125 daginstitutioner er blokeret af protesterende forældre, så har Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), nu fremlagt en nyt budget for 2008 med mindre besparelse på den kommunale børnepasning end hidtil planlagt.

Oprindeligt skulle besparelserne på de københavnske daginstitutioner, som er landets dyreste, have været på 120 mio. kr. Men i et forlig har Socialdemokraterne, SF og de Radikale i Københavns Kommune besluttet af barbere 42 mio. kr. af besparelserne, altså lige godt en tredjedel.

"Vi valgte velfærden," lyder begrundelsen fra Ritt Bjerregaard ifølge Ritzau.

Det er dog ikke godt nok for de blokerende forældre.

"Der er lang vej. Vi står med et område, som i forvejen er underbudgetteret, og verden bliver rigtig grim, når man gennemføre besparelser på sådan et område. Besparelserne skal helt af bordet, "siger Ninna Reffstrup, der er talsmand for Københavns Forældre Organisation, som star bag blokaderne.

[email protected]

Kilde: