Bild-redaktør i opgør med "die Gutmenschen"

Slettet Bruger,

21/11/2007

Bild's chefredaktør Kai Diekmann er på gaden med et sprudlende og veloplagt afløb for foragt for 68'er-generationen i bogen "Der grosse Selbst-Betrug" (Det store selvbedrag) . Det skriver Jyllands-Posten. I annoncer for bogen erklærer Diekmann selv, at den er skrevet "mod tyskernes flugt fra virkeligheden", som ikke mindst er forårsaget af frelste venstreorienterede. 68'erne ville ikke se virkeligheden, "fordi den stred imod egne ønsker og ideologiske forbehold".

Med "Forbløffende selvforståelse og selvbedrag" proklamerede venstrefløjen flittigt DDR's mægtige økonomiske formåen, multikulturelle velsignelser ved indvandring, vestlig uansvarlighed ved at udligne den sovjetiske militære overvægt samt faren for højreekstremisme i Vesttyskland.

Venstreorienteret velmenenhed kammede over og blev til det begreb, Diekmann kalder "Gutmenschen"

"Efter det universelle had i naziideologien, har den universelle forståelse for alt og alle allerede hersket i årevis. Denne attitude som "Gutmenschen" sørger for katastrofale følgevirkninger på mange områder - både inden for straf-, asyl- og skoleret. Også her er godt ment netop ofte det modsatte af det gode," skriver han i bogen.

Generationen svigtede moralsk ved helt at overse de mange dødsofre for Stalin, Mao, Ho Chi Minh, Pol Pot et al, og heller ikke æstetisk var der meget at komme efter "med bogreoler af appelsinkasser, siddesække, vandpiber og nøgne lyspærer", der mest af alt mindede om en kombination af loppemarked og isolationscelle, skriver Diekmann. Ikke desto mindre er det en generation, der i den grad sætter sit præg på vores tid.

"Vi lider endnu under det. 1968 bestemmer vort liv helt ind til sidste trævl med statsnaivitet og kryptosocialistiske forsørgelsessystemer, med selvhad og identitetstab," lyder det i bogen.

[email protected]

Kilde: