Politik og religion skal være adskilt, lyder det igen og igen i den offentlige debat, og denne tilstand skulle netop kristendommen garantere, siger de kristne selv. Men der er også grænser for adskillelsen, mener folkekirkens biskopper, og denne grænse går bl.a. ved Kongehuset.
Flere partier har foreslået en paragraf i Grundoven, som kræver af regenten, at han eller hun skal være medlem af den luthersk-evangeliske kirke, afskaffet, men det vil biskopperne ifølge Kristeligt Dagblad ikke være med til.
"En sådan ændring betyder, at staten mister hele sit værdigrundlag, og så ved vi ikke længere, hvad staten går ud på. Så skal staten finde ud af, hvad den så skal være, og det er efter min mening synd. Danmark bør blive ved med at være et evangelisk-luthersk land. Det har fungeret godt indtil nu," siger Kresten Drejergaard, biskop i Fyens Stift, til Kristeligt Dagblad.
Også biskop i Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgaard, er kritisk:
"Det er ikke en idé, jeg vil bakke op om. For jeg synes, at det er en fornem og unik balance, der er mellem Kongehuset, kirken og Folketinget. Den vil blive forrykket, fordi kongehuset ikke længere vil kunne være kirkens overhoved," siger han.
Kristeligt Dagblads lederskribent, Jakob Holm, er bestemt ikke mildere stemt overfor den religiøse relativisme, som vil opstå, hvis landets konge eller dronning bare sådan sellv kan vælge sin tro.
"Nu er katten ude af sækken, og med tidens omsiggribende, historieløse rettighedstænkning vil kravet givetvis vinde flere og flere fortalere," skriver han og fortsætter: "Hvis Danmarks fremtidige monarker tilbydes religionsfrihed, vil kongehuset gå en uvis skæbne i møde. Det står selvfølgelig kronprins Frederik frit for en gang i fremtiden at blive scientolog eller buddhist, men hvis han gør, bør han samtidig overveje at abdicere fra rollen som nationalt samlingpunkt."
Liberal Alliances formand, Naser Khader, der har startet debatten, mener at lovkravet om, at regenten skal have en bestemt religion, minder om forhold, som vi normalt ikke vil sammenligne os med.
"Godt nok er prins Henrik konverteret fra katolik til den evangelisk-lutherske kirke, men ændrer sådan en tvangskonvertering virkelig hans grundlæggende holdning? Det er jo en slags proformakrav, mens det vigtige er, om monarken er demokratisk indstillet og kan skelne mellem stat og kirke, religion og politik. Det er jo tvangskonvertering, som vi ellers altid tager afstand fra, så hvorfor accepterer vi det, når det gælder kongehuset," siger Naser Khader til Ritzaus Bureau.
[email protected]
Flere partier har foreslået en paragraf i Grundoven, som kræver af regenten, at han eller hun skal være medlem af den luthersk-evangeliske kirke, afskaffet, men det vil biskopperne ifølge Kristeligt Dagblad ikke være med til.
"En sådan ændring betyder, at staten mister hele sit værdigrundlag, og så ved vi ikke længere, hvad staten går ud på. Så skal staten finde ud af, hvad den så skal være, og det er efter min mening synd. Danmark bør blive ved med at være et evangelisk-luthersk land. Det har fungeret godt indtil nu," siger Kresten Drejergaard, biskop i Fyens Stift, til Kristeligt Dagblad.
Også biskop i Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgaard, er kritisk:
"Det er ikke en idé, jeg vil bakke op om. For jeg synes, at det er en fornem og unik balance, der er mellem Kongehuset, kirken og Folketinget. Den vil blive forrykket, fordi kongehuset ikke længere vil kunne være kirkens overhoved," siger han.
Kristeligt Dagblads lederskribent, Jakob Holm, er bestemt ikke mildere stemt overfor den religiøse relativisme, som vil opstå, hvis landets konge eller dronning bare sådan sellv kan vælge sin tro.
"Nu er katten ude af sækken, og med tidens omsiggribende, historieløse rettighedstænkning vil kravet givetvis vinde flere og flere fortalere," skriver han og fortsætter: "Hvis Danmarks fremtidige monarker tilbydes religionsfrihed, vil kongehuset gå en uvis skæbne i møde. Det står selvfølgelig kronprins Frederik frit for en gang i fremtiden at blive scientolog eller buddhist, men hvis han gør, bør han samtidig overveje at abdicere fra rollen som nationalt samlingpunkt."
Liberal Alliances formand, Naser Khader, der har startet debatten, mener at lovkravet om, at regenten skal have en bestemt religion, minder om forhold, som vi normalt ikke vil sammenligne os med.
"Godt nok er prins Henrik konverteret fra katolik til den evangelisk-lutherske kirke, men ændrer sådan en tvangskonvertering virkelig hans grundlæggende holdning? Det er jo en slags proformakrav, mens det vigtige er, om monarken er demokratisk indstillet og kan skelne mellem stat og kirke, religion og politik. Det er jo tvangskonvertering, som vi ellers altid tager afstand fra, så hvorfor accepterer vi det, når det gælder kongehuset," siger Naser Khader til Ritzaus Bureau.
[email protected]
