Bodegaer vil ikke overholde rygeloven

Før rygeloven var det kun over billardbordet, at man ikke måtte ryge rundt om på de danske værtshuse og bodegaer

Slettet Bruger,

11/01/2008

Før rygeloven var det kun over billardbordet, at man ikke måtte ryge rundt om på de danske værtshuse og bodegaer. I dag må man kun ryge, hvis serveringsarealet er under 40 m2, og der ikke sælges "egentlig mad i tilknytning til udskænkningen".

Men det er tilsyneladende ikke noget, landets værtshusejere tager så bogstaveligt. I hvertfald måtte Arbejdstilsynet i årets første uge udstede 34 af i alt 143 påbud for overtrædelse af rygeloven til værtshuse og bodager. Det fortæller Ritzau.

"Som vi forventede, har vi flest problemer med bodegaer og værtshuse," siger Tanja Krabbe, projektleder i Arbejdstilsynet til Ritzau.

Arbejdstilsynet har foretaget kontrolbesøg hos 800 virksomheder i den første uge af 2008. De fleste forbud blev givet til virksomheder, der ikke har vedtaget en rygepolitik, som loven ellers foreskriver.

[email protected]

Kilde: