Bondam frådser på skatteydernes regning

Slettet Bruger,

07/06/2007

I årets fire første måneder brugte miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam næsten 700.000 kr. på repræsentation. Det bringer ham op på en førsteplads på listen over repræsentationsudgifter blandt danske borgmestre. 1,3 mio. kr. har han brugt i sine første halvandet år på borgmesterkontoret.

Til sammenligning har overborgmester Ritt Bjerregaard brugt 245.000 kr. på repræsentation. Og tilbageholdenhed med skatteyderpenge er ellers ikke det, overborgmesteren er mest kendt for ifølge den tidligere socialdemokratiske miljøborgmester, Winnie Berndtson, der nu er løsgænger.

"Jeg har svært ved at se, at borgene har fået tilstrækkeligt ud af, at Klaus Bondam har brugt over en million kroner på repræsentation. Slet ikke, når vi sammenligner tallene med overborgmesteren, der ikke plejer at holde sig tilbage, når det gælder om at repræsentere byen. Vi må have en grundig forklaring på det her, så der igen er rent bord," siger hun til avisen.dk.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole mener ikke, der er meget, man kan gøre, da der ikke findes rammer for, hvad et rimeligt repræsentationsbudget er for en borgmester.

"Jeg undrer mig også over, at Klaus Bondam bruger så mange penge, men vi befinder os på et fuldstændig lovløst område her, hvor det hurtigt ender i en politisk, moralsk, etisk diskussion om, hvad der er et rimeligt niveau. En løsning kunne være et sæt lovregler, der fastlagde et loft for borgmestrenes repræsentation, om man skal cykle eller køre i dyre biler, men det kan også blive et meget rigidt system, der ikke tager højde for nuancer," siger han til avisen.dk

bach

Kilde: