Borgmestre insisterer på bompenge

Borgmestrene i Kommuneforum, der dækker 16 kommuner fra Helsingør til Roskilde, forsøger nu endnu en gang at få regeringens accept til en betalin...

Slettet Bruger,

17/01/2009

Borgmestrene i Kommuneforum, der dækker 16 kommuner fra Helsingør til Roskilde, forsøger nu endnu en gang at få regeringens accept til en betalingsring uden om København, der skal være med til at finansierere en letbane langs med Ring 3 og en Havnetunnel, der kan lede trafikken under centrum. Det skriver politiken.dk. Efter et møde hos Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard i går har de 16 borgmestre sendt et brev til regeringen med krav om øjeblikkelig handling.

"Det er nødvendigt med trængselsafgifter. Problemerne med køer i trafikken bliver ikke løst med et usikkert roadpricing-system, som måske, hvis vi er heldige, er klar i 2015," siger Ritt Bjerregaard til politiken.dk.

Regeringen fremlagde i slutningen af 2008 sin plan for fremtidige trafikinvesteringer, en plan, der åbnede for roadpricing i Danmark. Men ved samme lejlighed skød flere ministre tanken om en betalingsring ned. Og nedskudt, fortjener den at blive liggende, mener transportminister Lars Barfoed.

"Det ville betyde yderligere afgiftsmæssig belastning af bilister i hovedstadsområdet. Vores forslag om roadpricing indebærer, at registreringsafgiften bliver nedsat tilsvarende. Og så har vi afsat penge til at forbedre p-anlæg ved stationer, sådan at det bliver lettere for bilister at tage toget," siger Lars Barfoed til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: