Bryghus-medarbejdere demonstrerer mod 3F

Slettet Bruger,

16/11/2007

Medarbejderne på Nørrebro Bryghus er nu så trætte af fagforeningen 3F, der forsøger at presse dem til at arbejde på en 3F-overenskomst, at de på mandag går i demonstrationsoptog fra bryghuset til 3F's hovedkontor.

"Vi vil ikke længere finde os i det! Gang på gang lægger fagforeningsdemagogerne ord i vores mund. Vi er ikke interesserede i deres overenskomst. Og vi støtter på ingen måde deres konflikt! Det er dét vi en gang for alle vil slå fast!" lyder det i en pressemeddelelse fra Mikkel Bendtsen på vegne af medarbejderforeningen.

Medarbejderne har i den anledning i samarbejde med brygmester Anders Kissmeyer produceret masser af "Frihedsøl", som sammen med resten af Nørrebro Bryghus' flaskeølssortiment vil være at nyde i forbindelse med demonstrationen, der klokken 15.00 mandag vil gå fra Bryghuset i Ryesgade til 3Fs hovedkvarter i Kampmannsgade.

Nørrebro Bryghus er torsdage og fredage belejret af 3F-typer, som i neongule veste uddeler løbesedler med påstande om, at bryghuset undergraver løn- og ansættelsesvilkår i restaurationsbranchen ved at være på en anden overenskomst end 3F's.

[email protected]

Kilde: