Skepsisen overfor EU trænger længere og længere ind i det borgerlige og tidligere EU-begejstrede Danmarks bastioner. Således er nu også chefjurist Jacob Mchangama fra tænketanken CEPOS med på skeptikernes side, skriver det udenrigspolitiske magasin RÆSON i den udgave, som udkommer 1. december.
"EU trænger ind på alle mulige områder, hvor man spørger sig selv: hvorfor skal det bestemmes i EU? I dag reguleres dagligdagspolitik som fødevareområdet, arbejdsmarkedet og den finansielle sektor tungt i EU," siger Jacob Mchangama, der understreger, at han udtaler sig på egne vegne, til RÆSON.
Han frygter, at de klassiske frihedsrettigheder undermineres af det voksende antal sociale rettigheder i EU og en lammelse af de nationale parlamenter. Og så slår han fast, at hvis han havde fået lov til at stemme om EU's nye Lissabon-traktat, så ville hans stemme ikke falde til fordel for EU's aktuelle udvikling.
"Jeg vil helt sikkert stemme nej til Lissabon-traktaten, som den ser ud i dag. Og sandsynligvis også til euroen. Vi skal tilbage til rødderne i EU," siger Jacob Mchangama.
Også fødevareminister Eva Kjer Hansens særlige rådgiver, den liberale ideolog og skribent Christopher Arzrouni, er blevet tiltagende mere skeptisk, siden de glade, liberale EF-dage i 80erne, hvor det europæiske samarbejde mest handlede om frihandel på tværs af de nationale grænser.
"Jeg synes, at EU er en glimrende ide. Vi har brug for institutioner, der sikrer fri passage for varer, tjenesteydelser, kapital og mennesker. Men jegmå indrømme, at det liberale islæt dominerer mindre i EU i dag, desværre. Man har været meget optaget af at opbygge nye politikområder frem for at fjerne grænser mellem landene. Det er ikke liberalt med en politisk fastsættelse af sms-takster eller en mindstesats for moms for den sags skyld. Hvis en almindelig butik satte en mindstepris, ville konkurrencemyndighederne være der med det samme," siger han med henvisning til, at ingen EU-lande må have en moms, der er lavere end satsen, som er aftalt i EU.
Indvendingen mod EU's regulering af teletakster fejer Morten Løkkegaard, en af Venstres mest prominente kandidater til EU-parlamentsvalget næste år, dog gerne af banen som dogmatisk liberalistisk tænkning.
"Jeg tror ikke på uhæmmet liberalisme. Jeg er ikke ultraliberal. Markedet kan ikke ordne alting. Virkeligheden er en anden. Prisdannelsen på markedet fungerer jo reelt ikke, når man skal betale 28 kroner for at ringe hjem fra Italien," siger Morten Løkkegaard til RÆSON og tilføjer: "Man skal ikke være dogmatiker. Hvis markedet ikke fungerer, må man hjælpe det på vej, så teleselskaberne ikke scorer kassen."
[email protected]
"EU trænger ind på alle mulige områder, hvor man spørger sig selv: hvorfor skal det bestemmes i EU? I dag reguleres dagligdagspolitik som fødevareområdet, arbejdsmarkedet og den finansielle sektor tungt i EU," siger Jacob Mchangama, der understreger, at han udtaler sig på egne vegne, til RÆSON.
Han frygter, at de klassiske frihedsrettigheder undermineres af det voksende antal sociale rettigheder i EU og en lammelse af de nationale parlamenter. Og så slår han fast, at hvis han havde fået lov til at stemme om EU's nye Lissabon-traktat, så ville hans stemme ikke falde til fordel for EU's aktuelle udvikling.
"Jeg vil helt sikkert stemme nej til Lissabon-traktaten, som den ser ud i dag. Og sandsynligvis også til euroen. Vi skal tilbage til rødderne i EU," siger Jacob Mchangama.
Også fødevareminister Eva Kjer Hansens særlige rådgiver, den liberale ideolog og skribent Christopher Arzrouni, er blevet tiltagende mere skeptisk, siden de glade, liberale EF-dage i 80erne, hvor det europæiske samarbejde mest handlede om frihandel på tværs af de nationale grænser.
"Jeg synes, at EU er en glimrende ide. Vi har brug for institutioner, der sikrer fri passage for varer, tjenesteydelser, kapital og mennesker. Men jegmå indrømme, at det liberale islæt dominerer mindre i EU i dag, desværre. Man har været meget optaget af at opbygge nye politikområder frem for at fjerne grænser mellem landene. Det er ikke liberalt med en politisk fastsættelse af sms-takster eller en mindstesats for moms for den sags skyld. Hvis en almindelig butik satte en mindstepris, ville konkurrencemyndighederne være der med det samme," siger han med henvisning til, at ingen EU-lande må have en moms, der er lavere end satsen, som er aftalt i EU.
Indvendingen mod EU's regulering af teletakster fejer Morten Løkkegaard, en af Venstres mest prominente kandidater til EU-parlamentsvalget næste år, dog gerne af banen som dogmatisk liberalistisk tænkning.
"Jeg tror ikke på uhæmmet liberalisme. Jeg er ikke ultraliberal. Markedet kan ikke ordne alting. Virkeligheden er en anden. Prisdannelsen på markedet fungerer jo reelt ikke, når man skal betale 28 kroner for at ringe hjem fra Italien," siger Morten Løkkegaard til RÆSON og tilføjer: "Man skal ikke være dogmatiker. Hvis markedet ikke fungerer, må man hjælpe det på vej, så teleselskaberne ikke scorer kassen."
[email protected]
