Sverige har traditionelt haft ry for at være en socialdemokratisk højborg med endeløs bureaukrati og høje skattesatser. Men den borgerlige regering i Sverige har på godt to år overhalet Danmark indenom med en lang række ambitiøse reformer, der har sendt det svenske samfund i en markant mere borgerlig retning. Det bør den danske regering tage ved lære af, mener tænketanken CEPOS. Det skriver Berlingske Tidende.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS mener, at de vigtigste reformer, som den svenske regering har gennemført, har været beskæringerne i dagpengeydelserne og de adskillige privatiseringer.
"Svenskerne har været betydeligt mere ambitiøse, når der ses på reformer af dagpenge og privatiseringsområdet. To ideologiske områder, der også gavner økonomien. Det er slående, at de svenske borgerlige har turdet formulere disse borgerlige projekter og endda gå til valg på dem. I Sverige gik man til valg på at finansiere skattelettelser ved at reducere dagpengene. Og vandt på det. I Danmark har Venstres mantra siden nederlaget ved valget i 1998 været, at sådan noget kan man ikke vinde et valg på. Men det er jo en dårlig undskyldning. Vi er nødt til at lave strukturelle reformer. Og nu er det endda testet i Sverige," siger Mads Lundby Hansen til Berlingske Tidende, og tilføjer:
"Det er jo ikke tilfredsstillinde, at den offentlige sektor under Fogh er vokset dobbelt så meget, som Poul Nyrup Rasmussen budgetterede med."
Mads Lundby Hansen påpeger desuden, at den bureaukratiske gennemregulering også er på vej tilbage Sverige i forhold til Danmark. En undersøgelse fra august 2008 viser f.eks., at Danmark i 2007 indførte en ny regel hver femte time, hvilket var 25 pct. flere end svenskerne.
Dansk Folkeparti er forskellen
Den dansk bosiddende svenske docent i statsvidenskab og kommentator Ann-Sofie Dahl, der i øjeblikket skriver på en bog om forskellene mellem Danmark og Sverige, er enig i denne udlægning af den svenske regering.
"Den svenske regering sænkede skatten med det samme, da den kom til i 2006. Man fjernede formueskatten, skar i dagpengene og fjernede næsten hele ejendomsskatten. Man ville med det samme vise, at man mente, hvad man sagde i valgkampen om, at flere skulle i arbejde, og at der derfor skulle være større forskel på at arbejde og på at være på dagpenge. Det var vellykket med den offensiv, og det er helt klart et gennembrud for den svenske borgerlighed, at det lykkedes de borgerlige at blive enige om skatten," siger hun.
Ann-Sofie Dahl påpeger dog, at hvor svenskerne har en stærk borgerlig alliance, så har danskerne en borgerlig regering med et støtteparti, der ikke altid agerer klassisk borgerligt. Det gør det naturligvis sværere for den danske regering at lave borgerlige reformer.
Mads Lundby Hansen forstår denne udfordring, men han mener samtidig, at den danske regering har forsømt at udfordre Dansk Folkeparti.
"Man spørger sig selv, hvorfor regeringen ikke lægger mere pres på Dansk Folkeparti. Det er meget bemærkelsesværdigt, at man ikke en eneste gang har testet Dansk Folkeparti," siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS.
Pind: Regeringen gør det godt
Venstres Søren Pind afviser, at den danske regering ikke har presset Dansk Folkeparti nok.
"Jeg må sige til mine borgerlige venner, at der er en forventning om, at vi i enhver sag kaster os ud fra klippen med vajende flag. Det kan man altså ikke," siger han.
Han anerkender den succesrige omvæltning i Sverige, men han mener ikke, at den umiddelbart kan overføres til danske forhold. De to lande har valgt to forskellige modeller, mener han, og dem må man holde sig til.
"Hvad der er den bedste model, må tiden vise. Hvis det lykkes at gennemføre et generationsskifte i Venstre, mens vi er ved magten, og det lykkes at genopfinde projektet og få en ungdommeliggørelse af det, vil jeg ikke udelukke, at det kan lykkes at drive dette projekt langt videre. En yderligere forandring af den offentlige sektor, som kan give penge til yderligere skattelettelser. Et projekt 2.0," siger han til Berlingske Tidende.
[email protected]
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS mener, at de vigtigste reformer, som den svenske regering har gennemført, har været beskæringerne i dagpengeydelserne og de adskillige privatiseringer.
"Svenskerne har været betydeligt mere ambitiøse, når der ses på reformer af dagpenge og privatiseringsområdet. To ideologiske områder, der også gavner økonomien. Det er slående, at de svenske borgerlige har turdet formulere disse borgerlige projekter og endda gå til valg på dem. I Sverige gik man til valg på at finansiere skattelettelser ved at reducere dagpengene. Og vandt på det. I Danmark har Venstres mantra siden nederlaget ved valget i 1998 været, at sådan noget kan man ikke vinde et valg på. Men det er jo en dårlig undskyldning. Vi er nødt til at lave strukturelle reformer. Og nu er det endda testet i Sverige," siger Mads Lundby Hansen til Berlingske Tidende, og tilføjer:
"Det er jo ikke tilfredsstillinde, at den offentlige sektor under Fogh er vokset dobbelt så meget, som Poul Nyrup Rasmussen budgetterede med."
Mads Lundby Hansen påpeger desuden, at den bureaukratiske gennemregulering også er på vej tilbage Sverige i forhold til Danmark. En undersøgelse fra august 2008 viser f.eks., at Danmark i 2007 indførte en ny regel hver femte time, hvilket var 25 pct. flere end svenskerne.
Dansk Folkeparti er forskellen
Den dansk bosiddende svenske docent i statsvidenskab og kommentator Ann-Sofie Dahl, der i øjeblikket skriver på en bog om forskellene mellem Danmark og Sverige, er enig i denne udlægning af den svenske regering.
"Den svenske regering sænkede skatten med det samme, da den kom til i 2006. Man fjernede formueskatten, skar i dagpengene og fjernede næsten hele ejendomsskatten. Man ville med det samme vise, at man mente, hvad man sagde i valgkampen om, at flere skulle i arbejde, og at der derfor skulle være større forskel på at arbejde og på at være på dagpenge. Det var vellykket med den offensiv, og det er helt klart et gennembrud for den svenske borgerlighed, at det lykkedes de borgerlige at blive enige om skatten," siger hun.
Ann-Sofie Dahl påpeger dog, at hvor svenskerne har en stærk borgerlig alliance, så har danskerne en borgerlig regering med et støtteparti, der ikke altid agerer klassisk borgerligt. Det gør det naturligvis sværere for den danske regering at lave borgerlige reformer.
Mads Lundby Hansen forstår denne udfordring, men han mener samtidig, at den danske regering har forsømt at udfordre Dansk Folkeparti.
"Man spørger sig selv, hvorfor regeringen ikke lægger mere pres på Dansk Folkeparti. Det er meget bemærkelsesværdigt, at man ikke en eneste gang har testet Dansk Folkeparti," siger Mads Lundby Hansen fra CEPOS.
Pind: Regeringen gør det godt
Venstres Søren Pind afviser, at den danske regering ikke har presset Dansk Folkeparti nok.
"Jeg må sige til mine borgerlige venner, at der er en forventning om, at vi i enhver sag kaster os ud fra klippen med vajende flag. Det kan man altså ikke," siger han.
Han anerkender den succesrige omvæltning i Sverige, men han mener ikke, at den umiddelbart kan overføres til danske forhold. De to lande har valgt to forskellige modeller, mener han, og dem må man holde sig til.
"Hvad der er den bedste model, må tiden vise. Hvis det lykkes at gennemføre et generationsskifte i Venstre, mens vi er ved magten, og det lykkes at genopfinde projektet og få en ungdommeliggørelse af det, vil jeg ikke udelukke, at det kan lykkes at drive dette projekt langt videre. En yderligere forandring af den offentlige sektor, som kan give penge til yderligere skattelettelser. Et projekt 2.0," siger han til Berlingske Tidende.
[email protected]
